De to svar på alting

Der findes to – og kun to! – fornuftige svar, når andre mennesker beder dig om at gøre noget.

Et af de to svar på alting: Nej!

Mig! Mig – ta’ mig!

Kender du den der fornemmelse af at blive begejstret ved tanken om et eller andet, man kan gøre? Eller måske ‘bare’ fornemmelsen af, at man kan hjælpe andre med noget?

Og hvis du kender de fornemmelser, tilhører du så også gruppen af rare, kompetente og ovenud entusiastiske mennesker, der muntert river ja-hatten til sig og udbryder:

“Den klarer jeg!”

I så fald synes jeg, at du – sammen med mig – skal tage den forbistrede ja-hat og kyle den et sted hen, hvor solen meget sjældent står op (okay, ikke bedste valg af metafor midt i en dansk november … men du forstår, ik’?).

Du må gerne sige ja … i morgen

Jeg siger ikke, at vi aldrig skal hjælpe andre. Eller sige ja til gode ideer. Selvfølgelig skal vi det. Vi skal bare huske at tænke os om, inden vi gør det:

For hvad er det nu, der sker, når man forlader lokalet eller lægger røret på?

Man vender tilbage til eget hoved og egen krop (og egen todo-liste), og lige pludselig er man i gang med at bruge ja-hatten til at prygle sig selv godt og grundigt igennem med, for det dér havde man jo OVERHOVEDET ikke tid til!

De to svar på alting

Jeg tror, jeg er verdensmester i ovenstående discipliner (eventuelt på en delt førsteplads med en hel masse andre mennesker), så jeg forsøger intenst at lære mig selv, at der kun findes to fornuftige svar, når andre mennesker fanger mig og beder mig om at gøre et eller andet:

  1. “Nej”
  2. “Dét skal jeg lige tænke over.”

Så rettere sagt: Kære ja-hat, fis af …!

Flere hacks til at få prioriteterne i orden

 

Ku' du li', hvad du læste? STØT MED ET KLIK:
Flattr this

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :) *