Den Stille Revolution

Den Stille Revolution er kampen for retten til at søge ro, til at være stille og til at være alene med sig selv – uden at andre sætter spørgsmålstegn ved det. Den Stille Revolution er den danske version af amerikanske Susan Cains initiativ, The Quiet Revolution.

Vi hylder det udadvendte

Den vestlige verden har en forkærlighed for ekstroverte dyder: Vi hylder det udadvendte, det larmende, det vilde og det vovede, og vi dyrker gruppearbejdet, de store netværk og de konstante samtaler.

Møder vi det indadvendte – eller det stille, det eftertænksomme, det tilbagetrukne – gør vi hvad vi kan for at hjælpe de implicerede: Vi må jo sørge for, at de ‘kommer ud af deres skal’.

Jeg har det fint i min skal, tak!

Problemet med at dyrke det udadvendte er såmænd bare, at et sted mellem 30 % og 50 % af os er indadvendte – introverte – af natur, og at vi faktisk har det ganske udmærket i vores egen, indre verden (hvis vi ellers kunne få lov til at blive i vores indre verden, vel at mærke):

Vi introverte får ikke energi af at være sammen med mange mennesker eller ved at opholde os i miljøer, hvor der sker en hel masse omkring os. Den slags dræner os, og der er derfor grænser for, hvor længe vi synes, det er sjovt. Ofte har vi det i virkeligheden bedst med at cirkulere i periferien af al balladen.

Introverte samler nemlig energi, når vi opholder os i rolige omgivelser, enten alene eller sammen med få mennesker, som vi kender godt (eller måske bare i selskab med en bog – mange introverte er utroligt gode venner med bøger, kan jeg afsløre).

Nåhmen, det kan du da bare lave om på

I en verden hvor teenagere drømmer om at vinde X-Factor, og vi almindelige voksne bliver tudet ørerne fulde af vigtigheden af at ‘netværke’ os til en blomstrende karriere, er det besnærende at ville ‘hjælpe’ de indadvendte med at komme ind i kampen.

For handler det i virkeligheden ikke bare om at byde forandringen velkommen?

Der er bestemt ikke noget i vejen med at udfordre og udforske egne grænser – tværtimod, kan man tillære sig mange nyttige færdigheder og i øvrigt vænne sig til en del – men man kan ikke forandre den grundlæggende balance mellem ekstroversion og introversion:

Balancen handler nemlig om biologi og hjernekemi, og nøgleordet er stimulering: Hver af vores hjerner har simpelthen et individuelt behov for ydre stimulering, og hos introverte er behovet lille, hvor det hos ekstroverte er stort. Introverte kan altså ikke lave om på deres hjerner (det kan ekstroverte i øvrigt heller ikke).

Og hvad så?

Resten af verden kan selvfølgelig være skrigende ligeglad med, at introverte måske er ved at få pip af at blive mødt med godhjertede kommentarer som: “Du siger ikke så meget, hva’?” eller “Nej, nu må du ikke være kedelig – bliv lidt længere!”

Men jeg tror personligt, at der er en grund til, at vi mennesker fordeler os nogenlunde fifty-fifty på ekstroversion-introversion-aksen: Verden har brug for både det udadvendte og det indadvendte, og så længe vores kultur har en slagside (hvad enten det er til den ene eller den anden side – begge dele er lige skidt), så har vi et problem.

Jeg tror rettere sagt ikke, det er tilfældigt, at vi dagligt kan læse stolpe op og stolpe ned om, hvor stressede, angste og deprimerede moderne mennesker er. Jeg tror ikke, at det kun er de introverte, der savner fred og ro. Dét gør de ekstroverte også.

Så lad os give hinanden lidt fred: Lad os starte Den Stille Revolution.

Se Susan Cains TED-talk om ‘the power of introverts’

Læs mere om …

Ku’ du li’, hvad du læste? STØT MED ET KLIK:
Flattr this

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :) *