Do or die-kabalen: Skal dine opgaver leve eller dø?

Her er vejen til at fokusere på det, der er vigtigt. Du skal bruge de rigtige spørgsmål, et eller flere dødningehoveder og måske/måske ikke en uskyldig, intetanende kollega.

Do or die-kabalen
Print din egen Do or die-kabale [.pdf]

Lederjobs på 40 timer om ugen

Jeg faldt for nylig over et klip med effektivitets-ekspert Trine Kolding, hvor hun fortæller om sin bog ‘Den effektive leder – Succes med en 40 timers arbejdsuge’:

Der var noget sært tiltrækkende over tanken om topledere, der var i stand til at udføre et lederjob inden for almindelig arbejdstid – for hedder det sig ikke, at lederjobs helt automatisk kræver 60 timer om ugen. Mindst?

Lønslavejob på 37 timer – og ikke mere?

Hvis topledere kan nøjes med 40 timer om ugen, burde jeg så ikke snildt kunne udføre mit helt almindelige lønslavejob på mine dertil indrettede 37 timer – frem for at lade arbejdsugerne snige sig op på 40-45 timer?

Jo tak, dét burde nok kunne lade sig gøre, tænkte jeg og fæstnede mig især ved de spørgsmål, som en af Koldings case-personer (helt præcist Lars Ingerslev fra CSC) stiller ivrige mennesker, der beder om hans hjælp.

Spørgsmålene lyder blandt andet:

  • Hvilken værdi skaber det?
  • Hvilke resultater skal vi levere?
  • Hvad er tidsrammen?
  • Hvilke og hvor mange ressourcer har du brug for?
  • Er det realistisk?
  • Hvorfor spørger du mig?

Dét inspirerede mig til at lave, printe og ophænge (!) ovenstående kabale på væggen i kontoret.

Så. Nu får vi at se, hvilke opgaver der overlever.

Lidt flere fifs til at få prioriteterne i orden

Ku' du li', hvad du læste? STØT MED ET KLIK:
Flattr this

2 Comments

    • Line

      Hæ! Jeg er desværre heller ikke overbevist om, at det lykkes at proppe hele arbejdsdagen igennem den – men jeg bilder mig ind, at det er en meget fin reminder … 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :) *