Er jeg M-O fra Wall-E?

Alle strukturfascister drømmer sødt om den dag, hvor der endelig, endelig er styr på det hele. Men vejen dertil lader til at være fyldt med frustrerende mange forhindringer. Lidt ligesom arbejdsdagen – interessant nok – er det for Pixars lille rengøringsrobot, M-O.

Er jeg MO fra Wall-E?

M-O’s og Sisyfos’ utaknemmelige arbejde

Jeg elsker generelt Pixars animationsfilm, og jeg er især fjollet med Wall-E. En af mine favorit-figurer i Wall-E er den lille rengøringsrobot M-O, der ihærdigt gør hvad han kan for at holde rumstationen ren. Som i ‘helt ren’. Hele tiden.

Og det er et pænt utaknemmeligt job, skulle jeg hilse at sige:

For hver gang M-O har gjort rent ét sted, dukker der fluks snavs op et andet sted (som oftest i nærheden af Wall-E). Resultatet er, at den lille robot bliver mere og mere vred, hektisk og frustreret. Hvilket dog ikke forhindrer ham i insisterende at fortsætte med at køre rundt og feje op efter alle andre …

Dét fik mig en dag til at tænke … Er jeg M-O?

At få styr på det hele

Værende strukturfascist og dermed glad for rene linjer, orden og overblik, er jeg som oftest hende, der render rundt og forsøger at rydde op i verden omkring mig – i betydningen af at forsøge at skabe orden i kaos.

Ligesom M-O kan jeg også blive pænt frustreret (på samme hoppende måde, i øvrigt), hvis jeg ikke får lov til eller mulighed for at indføre struktur og orden – gerne i de doser, JEG synes er passende (hvilket i 9 ud af 10 tilfælde er langt større rater end resten af verden tilsyneladende mener, det er nødvendigt – mærkeligt nok).

Andre strukturfascister vil højst sandsynligt kunne nikke genkendende til denne frustration: Vi forestiller os nemlig alle, hvilken fryd det vil være, når først vi har fået styr på det HELE!

Der er snavs i hjørnerne

Problemet er bare, at vi aldrig får styr på det hele. Ligesom M-O aldrig kommer til at opleve så meget som et nanosekund, hvor hver en krog af rumstationen er helt og aldeles ren.

Situationen eksisterer måske i teorien, men virkeligheden er anderledes. Livet er anderledes. Der er altid – og vil altid være – rod eller snavs i mindst ét af hjørnerne. Hvad enten jeg og resten af denne verdens M-O’er bryder os om det eller ej.

I stedet for at fokusere på, hvordan verden i teorien kunne være, skulle vi hellere glæde os over de gode ting, som vores ordentlighed rent faktisk bidrager til verden med:

Hvor klamt ville der fx ikke være på rumstationen, hvis man ikke havde M-O til at køre rundt og gøre rent? Og hvor mange fantastiske ideer og initiativer ville ikke drukne i kaos, hvis verdens strukturfascister ikke rendte rundt og sørgede for at holde styr på dem?

Meningen med galskaben

Og verden er rent faktisk taknemmelig, har jeg opdaget: Jeg har i hvert fald ikke længere tal på, hvor mange gange andre har udtrykt begejstring for min holden styr på tingene.

Dét har fået mig til at erkende, at vejen til at lette mine og M-O’s frustrationer ikke går gennem en orden i verden, som alligevel aldrig kommer, men gennem en mindre omprogrammering af vores hjerner:

Så vi indser, at målet ikke er at få alle linjer helt rene, men at holde helheden så ren som muligt.


En hyldest til M-O

Andre hacks til den strukturfascistiske hjerne

 

Ku' du li', hvad du læste? STØT MED ET KLIK:
Flattr this

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :) *