Åh! Jeg troede bare, det var fordi, jeg er introvert …

Det hænder ret tit, at jeg tænker om mig selv, at jeg er en små-autistisk, introvert snegl med meget, meget mærkelige behov. Lige indtil jeg får talt stress, koncentrationsbesvær og søvnproblemer med en erklæret ekstrovert.

Åh, jeg troede bare, det var fordi, jeg er introvert

Til kamp for en bedre verden – eller sådan noget

Jeg prøver at være så åben som muligt omkring min introversion, for jeg bilder mig ind, at åbenhed er vejen frem – for mig selv og for alle andre:

For mig selv har det den fordel, at det hele bliver lidt lettere, når jeg italesætter mine ‘sære’ behov. For andre bliver det (forhåbenligt) nemmere at forstå mine og andres introverte særheder.

Og så er der også lige den der altruistiske årsag:

Nemlig at være en del af bølgen, der taler om introverte behov og fordelene ved at gøre plads til det introverte. For jo flere vi er, der taler om det, des mere kan (den vestlige) verden vågne op og blive bedre balanceret mellem det ekstroverte og det introverte (for dér har vi da vist en slagside, har vi ikke, folkens?).

Også du, min ekstroverte ven?

Det pudsige er, at selvom årsagen til, at jeg render rundt og fabler om det introverte i tide og utide – og at jeg blogger om det – netop er, at jeg gerne vil være med til at normalisere det introverte, så tager jeg gang på gang mig selv i at tænke, at “det jo også bare er mig, der er lidt sær og derfor komplet hysterisk, når det kommer til støj og forstyrrelser i hverdagen.”

Derfor bliver jeg sådan helt oprigtigt overrasket, når andre mennesker sukker lige så tungt og opgivende som jeg selv og udbryder: “Åh, hvor jeg kender det!” Selv ekstroverte* reagerer sådan og fortæller om koncentrationsbesvær og søvnproblemer, der i mistænkelig grad minder om mine egne problemer.

* Ekstroverte: I ved, de der underlige mennesker, der er herregode til small talk og rent faktisk synes, det er fedt at møde nye mennesker.

Introversion rocks!

Jeg glemmer simpelthen, at det meste af den vestlige befolkning render rundt og er piv-stressede og går til mindfulness-kurser og livsbalance-coaches og pileflet, som gjaldt det livet (og det gør det måske også …).

Og så er vi tilbage, hvor vi startede: Nemlig ved det altruistiske håb om at kunne bidrage til en bedre balance mellem det introverte og det ekstroverte. For så vidt jeg kan se, er det lige præcis dét, vi mangler: Mere ro, mere fordybelse, mere eftertanke – som en modvægt til alle de hektiske interaktioner, som det moderne liv består af.

Så vær med til at sprede det glade budskab: Dyrk introversionen – den kan noget!

PS Apropos at sprede budskabet, så burde alle – ifølge mig, altså – være tvangsindlagt til at se denne TED-Talk med skønne Susan Cain:

Andre introverte erkendelser

Ku' du li', hvad du læste? STØT MED ET KLIK:
Flattr this

2 Comments

  1. Stig

    Hej!
    Ville det ikke også være rart snart at vende sig lidt mod den oprindelige tanke omkring det at være eks- og in- trovert, henholdsvis at være åben/lukket overfor andre menneskers behov og ønsker…fremfor det hele ender i opfattelsen af de festlige udadvendte kontra de indelukkede. Det er et af mine forårsønsker! – igen i år..:-)

    • Line

      Hej Stig!

      At være introvert/ekstrovert handler såmænd heller ikke om at være åben eller lukket over for andres behov – det handler især om, hvor man samler sin energi og lader op: Sammen med andre eller alene.

      Tro mig, når jeg har fået overload, er jeg ikke særlig åben over for andres behov – uanset hvor introvert jeg reelt er 😉

      Men hep-hep for at rykke på opfattelserne af både introverte og ekstroverte – det er dét, vi har brug for!

      KH L

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :) *