Honningbagte rodfrugter og græskar

Ovnbagte rodfrugter er generelt en fantastisk opfindelse - hvis du tilmed tilføjer honning, citronsaft og chili stikker det først helt af.

Ovnbagte rodfrugter er generelt en fantastisk opfindelse – hvis du tilmed tilføjer honning, citronsaft og chili, stikker det først helt af.

Ingredienser
Ca. 1,5 kg rodfrugter og græskar
Saften af lille, halv citron
1 tsk flydende honning
1 spsk olivenolie
¼ tsk chilipulver
Rigeligt med friskkværnet salt

  • Vask rodfrugterne grundigt og skær top og bund af. Skræl og udhul græskaret.
  • Skær derefter hele molevitten i stænger på ca. 1 cm i diameter, ca. 5 cm i længden. Saml sammen i en stor skål og smid derefter rigeligt med friskkværnet salt efter grøntsagerne.
  • Bland nu citronsaft og honning sammen (honningen skal være helt opløst). Tilføj så olivenolie og chilipulver og rør noget mere.
  • Hæld blandingen ud over grøntsagerne og rør rundt, indtil alle grøntsager er blevet snasket ind i honningblandingen (tip: brug hænderne til at røre/vende rundt – det er simpelthen det nemmeste).
  • Fordel grøntsagerne i ét lag på 1-2 bageplader (beklædt med bagepapir) og bag dem i 30-35 min. ved 210 grader (varmluft).

Hvis du er vild med at smide rodfrugter i ovnen, skal du også tjekke en af disse opskrifter: Rodfrugter i ovn og Knold og rod i ovn.

 


Flere opskrifter til dig (også mine, kan jeg afsløre 😉 ):


Få en mail, når der er nyt på bloggen

Jeg er også på Bloglovin’, hvis det skulle være >

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)