Ydmyg krydderkage – uden mel og sukker, men med dejligt snasket top

Den ser ikke ud af så meget, krydderkagen, med dens lysebrune, kedelige farve, men den smager fremragende, og kan - som det fremgår af billedet - peppes lidt op med en omgang pynt.

Den ser ikke ud af så meget, krydderkagen, med dens lysebrune, kedelige farve, men den smager fremragende, og kan – som det fremgår af billedet – peppes lidt op med en omgang pynt.

Ingredienser – kagen:
400 g bløde eller udblødte dadler
1 moden banan
5 æg
50 g kokosolie
40 g kokosfibermel
1 spsk loppefrøskaller
1 spsk instant coffee, evt koffeinfri
1 tsk vaniljepulver
¼ tsk stødt muskatnød
⅛ tsk groft salt

Snasket til toppen:
100 g tørrede dadler uden sten
2 spsk kokosolie
2 spsk kokosmælk
1 spsk lakridsrodspulver
1½ tsk stødt kanel
½ tsk vaniljepulver
1 knivspids salt

Forberedelse, dagen før: Kom dadlerne i to skåle (en med kage-dadlerne og en med snask-dadlerne). Klem dadlerne sammen på bunden af skålene, kog noget vand og hæld over: Dadlerne skal lige knap og nap være dækket. Dæk så skålen til og sæt den på køl natten over.

  • Start med at lave snasket: Kom dadlerne (som du piller op af skålen og dermed væden) og resten af snask-ingredienserne på en foodprocessor/blender og kør det hele sammen til en ensartet masse. Tilføj evt. lidt af den tiloversblevne daddel-væde, hvis blandingen er for tør.
  • Skrab snasket ud af foodprocessor-/blender-skålen og sæt det til side i separat skål/bøtte.
  • Smid nu alle kage-ingredienserne i samme foodprocessor/blender og lad den køre i nogle minutter.
  • Smør i mellemtiden en springform (Ø 24 cm) med lidt ekstra kokosolie og hæld dejen heri – når den altså er færdig med at blende.
  • Bag kagen i ovnen i 35-40 min. ved 180 grader (varmluft).
  • Lad kagen køle af, inden du fordeler snasket på toppen af den. Er du vild, gør du kagen knap så ydmyg ved at pynte den – på billedet har jeg fx pyntet den med ristede mandelflager og frysetørrede hindbær.

Tip: Har du ingen foodprocessor, kan du i stedet starte med at piske alle dele, undtagen dadlerne, sammen med en almindelig håndmikser. Hak dadlerne med en kniv og rør dem så i henholdsvis snasket og dejen. Fortsæt herefter fra opskriftens punkt nummer fire.


Flere opskrifter til dig (også mine, kan jeg afsløre 😉 ):


Få en mail, når der er nyt på bloggen

Jeg er også på Bloglovin’, hvis det skulle være >

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)