Menu Luk

Fleksibelt arbejde handler ikke kun om hjemmearbejde

Fleksibelt arbejde bliver ofte til et enten-eller-spørgsmål om hjemmearbejde. Men fleksibilitet handler om langt mere end arbejdssted. Det handler om at skabe plads til forskellige mennesker og livssituationer.

Fleksibelt arbejde bliver ofte til et enten-eller-spørgsmål om hjemmearbejde. Men fleksibilitet handler om langt mere end arbejdssted. Det handler om at skabe plads til forskellige mennesker og livssituationer.

LÆSETID: 2 min.

Fleksibilitet er mere end kontor eller ikke-kontor

Medarbejderne vil gerne have et fleksibelt arbejde. Den diskussion kommer utroligt ofte til at handle om “kontor eller ikke kontor”.

Men fleksibilitet er meget mere end dét.

Fleksibilitet handler om at kunne skrue på forskellige parametre i arbejdets omstændigheder og på den måde skabe plads til flere forskellige mennesker – på samme arbejdsplads. Det er her, fleksibelt arbejde bliver relevant i praksis.

Når fleksibilitet er en forudsætning

Jeg er selv en af dem, der har brug for fleksibilitet. Jeg er introvert og meget sensitiv over for lyde og andres følelser. Og jeg er udstyret med en krøllet hjerne, der skal have tid til at processere (AuDHD, til jer neurodivergente derude).

Storrumskontorer, væg-til-væg-møder og en konstant åben indbakke fungerer derfor utroligt dårligt for mig. Du kan nu gætte på én af årsagerne til, at jeg i dag er selvstændig.

Fleksibilitet er også for dig, der ikke ligner mig

Måske kan du ikke genkende mine behov. Men så er du måske i en livssituation, der kalder på fleksibilitet.

Måske er det her dig:

  • Små børn derhjemme
  • Plejekrævende pårørende
  • En personlig krise, fx i form af stress
  • Skilsmisse
  • Eller noget helt femte

Muligheden for at arbejde hjemme er ikke den eneste fleksible løsning, der skal i spil for at imødekomme den slags livsomstændigheder.

Fem parametre, I skal skrue på for at skabe et fleksibelt arbejde

Hvis I vil arbejde seriøst med fleksibilitet, skal I have flere greb i spil. Væksthus for Ledelse peger på fem centrale parametre:

  • Arbejdstid
  • Arbejdstidspunkt
  • Arbejdssted
  • Jobindhold
  • Ansættelsesform

“Hvordan i alverden skal jeg arbejde med alt dét?” spørger du måske som leder.

Ifølge Væksthus for Ledelse kræver det en løbende dialog, hvor du sammen med medarbejderne eksperimenterer, evaluerer og justerer for at finde frem til den fleksibilitetsformel, der passer hos jer.

Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Men der findes løsninger, hvis man er villig til at lede efter dem.

Skriv dig op til mit nyhedsbrev dernede, hvis du vil have flere tanker om fleksibilitet i arbejdsliv og samarbejde.

Posted in Hjemmearbejde, Hybride arbejdspladser, Introvert, Mennesker, Neurodiversitet, Remote work, Trivsel