Menu Luk

Fordøjelse: Lad os tale om alt dét, du helst ikke vil tænke på

Fordøjelse: Lad os tale om alt dét, du helst ikke vil tænke på
Print mig

Du har helt sikkert allerede hørt det mange gange før: Dine tarmbakterier er vigtige for din sundhed. Men ved du hvorfor? Her skal det handle om bakterier og andre ting, som du sikkert synes, er ulækre, men som er vigtige for, at din krop kan fungere optimalt. Så sæt en klemme på næsen og dyk med mig ned i det menneskelige tarmsystem.


Livsmedicin - din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion
Blogindlægget her er et uddrag af bogen ‘Livsmedicin – din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion’. Læs mere om den sag her >

Du er ikke alene

I starten af 00’erne lykkedes det videnskaben at kortlægge det menneskelige genom, dvs. at beskrive og kortlægge vores arvemateriale, generne. Dét har udelukkende kunne lade sig gøre, fordi vi i første omgang udviklede teknologien til at beskrive generne, og det er netop gen-teknologien, der har åbnet vores øjne for, hvor mange – og hvor forskelligartede! – mikroorganismer, der lever i vores mørke indre. Så uden gen-teknologi, ingen gryende viden om vigtigheden af mikroorganismerne i vores tarme: Dét man også kalder vores mikrobiom.

Mikrobiomet består af mere end ‘bare’ bakterier, fx har vi også forskellige svampevækster inde i tarmen. Og der er mange af dem, mikroorganismerne altså: De første tal, der kom ud, lød på, at der var ti gange så mange organismer i vores mikrobiom, som der var celler i vores krop! I dag er man lidt mere behersket i antagelsen og gætter snarere på, at der er nogenlunde lige så mange organismer, som vi har celler, måske med en overvægt til mikroorganismernes fordel. Uanset hvad, så er vores egen krop altså stadig ikke i overtal, når det gælder kroppens samlede økosystem, så mit ydmyge forslag er, at vi hver især indstiller os på venligt at beskytte og samarbejde med de små krapyl derinde.

Apropos at kalde dem ‘krapyl’ og lignende skældsord, så har vi jo i mange, mange år lært at bakterier var onde og skulle udryddes for hver en pris, men som du nok kan fornemme, har forskningen i mikrobiomet gjort det klart, at langt de fleste bakterier faktisk er nogle venlige størrelser, der gerne samarbejder med os.

Bakterierne styrer afsindigt mange ting. Udover det helt åbenlyse, nemlig hvorvidt vores fordøjelse fungerer godt eller dårligt, så har studier også vist, at mikrobiomet kan påvirke og/eller hænger sammen med både helbred, adfærd og visse neurologiske og psykologiske lidelser som fx autisme, Parkinsons og depression. Man har fx fundet ud af, at 70-80 % af vores immunforsvar bliver reguleret af bakterierne i tarmen og dermed har betydning for, om vi fx udvikler astma, allergi og/eller autoimmune sygdomme. Mikrobiomet regulerer også vores hormoner og blander sig i, hvad vi har trang til at spise. Har du fx en ustyrlig sukkertrang, kan det være tegn på en overvækst af en eller flere bakteriestammer, som især trives på sukker (hvilket i praksis betyder, at det er bakterierne, der kræver sukker, og ikke dig – hyggeligt, ikke?).

Lyder det mærkeligt? At små bitte organismer inde i dig kan være med til at regulere, hvordan din krop fungerer, inklusiv hvordan dit hoved fungerer? Det bliver måske lidt mindre mystisk, når jeg fortæller dig, at bakterierne ikke ‘bare’ hænger ud i dit tarmsystem: Bakterierne lever af organisk materiale, som de blandt andet omdanner til forskellige kemiske komponenter, fx hormoner, vitaminer og enzymer, der hver især kan påvirke mange forskellige ting i din krop, lige fra hjerne til hjerte. Dine tarmbakterier er rettere sagt i praksis en lille, indre kemifabrik, og eftersom din krop styres af kemiske signalstoffer, har du forklaringen lige dér!

Forskningen har langt fra kortlagt alle bakterietyper og deres tilhørende funktioner på nuværende tidspunkt; videnskab er som bekendt en langsommelig disciplin. Vi ved dog så meget, at problemerne i tarmfloraen opstår, hvis tarmsystemets komplekse økosystem forstyrres eller måske ligefrem ødelægges, fx pga. gentagne antibiotika-kure, langvarig stress eller en dårlig kost. En sådan ubalance kalder man på engelsk ‘dysbiosis’ – på dansk kan vi jo bare kalde det ‘ubalance’.

Et sundt og afbalanceret mikrobiom er kendetegnet ved en høj diversitet, dvs. at der er mange forskellige typer bakterier i samme mikrobiom. Med mange forskellige typer bakterier i tarmen, afbalancerer de hinanden og hinandens funktioner, fx ser man at ‘onde’ bakterier bliver holdt i skak af de gode – så længe de gode er i overtal, altså. Det er fuldstændig ligesom i en regnskov, hvor høj diversitet i arterne også skaber balance for alle: Det er ren symbiose, og det er altså ikke tilfældigt, at man omtaler mikrobiomet som et økosystem. Det ubalancerede mikrobiom derimod indeholder kun få typer bakterier, evt. med overvækst af en eller flere typer.

Hvor kommer skidtet fra?

Hvor kommer alle de her bakterier fra, vil du måske gerne vide? Du er faktisk født med dem, sådan meget bogstaveligt talt – hvis du vel at mærke er født den naturlige vej og ikke er taget ved kejsersnit: Meget tyder på, at vi som fostre er sterile, dvs. bakterieløse, når vi ligger og rumler rundt i vores mors mave. Under fødslen får vi et skud af mors bakterier ind i næse og mund, når vi bliver presset ud gennem fødekanalen. Vi kan jo kalde det en slags ‘surdej’ for vores mikrobiom.

Denne første portion lægger grundlaget for det mikrobiom, der udvikler sig efterfølgende, især i de første leveår. Det næste vigtige input kommer lige efter fødslen, for som bekendt er der også bakterier på huden: Baby kommer hurtigt i kontakt med mors bryster, så her kan junior meget bekvemt lappe det næste hold bakterier i sig – ud over modermælken, altså.

Man kan faktisk se forskelle i mikrobiomet hos mennesker, der er født vaginalt og dem, der er taget ved kejsersnit: Mikrobiomet har en højere diversitet, hvis man har benyttet den naturlige udgang. Som du udmærket godt ved nu, så hænger en høj diversitet sammen med et bedre helbred, mens lav diversitet har det med at gå hånd i hånd med helbredsproblemer som fx astma, allergi og autoimmune sygdomme. Derfor vil det nok ikke overraske, at netop den slags sygdomme forekommer oftere hos mennesker, der er født ved kejsersnit.

Udviklingen af mikrobiomet stopper dog ikke her: Det er en yderst dynamisk størrelse, der udvikler sig hele livet, alt efter hvad man byder det, og hvad og hvem man møder på sin vej – dog er det mest påvirkeligt i de første leveår. Kosten er en af de mest afgørende faktorer for, hvordan mikrobiomet er sammensat, og hvordan det ændrer sig i løbet af livet, bl.a. har dét du spiser betydning for, hvor stor en diversitet der er i dit mikrobiom.

Mængden af skidt, du indtager, er også med til at forme mikrobiomet, og med skidt mener jeg alt det snavs, du kommer i kontakt med, og som naturligt indeholder bakterier fra fx jord, dyr og andre mennesker. Igen er diversitet en god ting, så det er ikke helt tosset, hvis du hører nogen tale om at ‘få den daglige dosis skidt’. Her har du i øvrigt også én af forklaringerne på, hvorfor børn er så vilde med at proppe fingrene i munden: De er tilsyneladende forprogrammeret til at indtage dét ekstra skidt, der skal til for at tilføje nye, lækre bakteriestammer til deres mikrobiom.

Kosten er som sagt også afgørende for mikrobiomets sammensætning: I forbindelse med kostændringer kan man se ændringer i mikrobiomet allerede i løbet af en uge. Med ‘kostændringer’ mener jeg især forholdet mellem de tre størrelser, kulhydrat, fedt og protein. Meget tyder fx på, at store mængder kulhydrat skaber ubalance i tarmfloraen. Kulhydrat i form af raffineret sukker overrasker næppe som en sundhedsmæssig synder, men store mængder kornprodukter – der i praksis er sukkerforbindelser – kan også give ballade. Desuden viser studier, at kunstige sødemidler også er på listen over fødevarekomponenter, der kan skabe ubalance.

Ligesom du næppe er overrasket over, at det er en dårlig idé at indtage store mængder raffineret sukker, så bliver du nok heller ikke chokeret, når jeg fortæller dig, at store mængder grøntsager omvendt er en fremragende idé. Grøntsager – og frugt, for den sags skyld – indeholder nemlig ikke kun vigtige næringsstoffer, men også de såkaldte kostfibre, der både fungerer som føde for baktusserne og som hjælpemiddel til en god konsistens, der – beklager det lidet poetiske billede – er nem at skubbe afsted.

Der er rettere sagt al mulig grund til at holde igen med det søde og med kornprodukterne og i stedet smide en pokkers masse grøntsager ind i kost-ligningen.

3 gode råd til en bedre fordøjelse

  • Spis masser af planter, især grøntsager: Fibrene i planterne gør det nemmere for din tarm og dine bakterier at udøve disciplinen ‘at forarbejde og fordøje’ – og så lever de gode bakterier som nævnt af kostfibre (se næste punkt).
  • Hold pause fra spisningen, så din krop får tid og ro til at fordøje dét, du har indtaget. Den simple måde er at sørge for, at der går ca. 12 timer fra sidste til første måltid – hvilket praktisk bør være om natten – og at du så vidt muligt ikke spiser mellem hovedmåltiderne.
  • Giv dine bakterier nye venner: Dét gør du ved at indtage mælkesyrebakterier fx i form af kosttilskud eller fermenterede madvarer, som fx yoghurt og sauerkraut. Eller du kan gå benhårdt efter at blive snavset: Gå i haven og grav i jorden, klap en hund, kat eller et lignende væsen, der ikke er alt for rent. Omfavn også gerne 5 sekunders reglen om, at man godt må spise mad, der har været på gulvet. Dette er den über-naturlige måde at få nye bakteriestammer indenbords. Selvfølgelig skal du altid overveje, om der er risiko for at få for store doser ondsindede bakterier indenbords, fx er gulvet i bussen næppe lige så spisbart som gulvet hjemme hos dig selv (og ja, nu du spørger, så spiser jeg selv lystigt mad, der har været på gulvet herhjemme – hvilket bliver til en del, eftersom jeg er relativt klodset).

Få flere gode råd og mere viden om fordøjelsen i bogen ‘Livsmedicin’ >

Den vigtige baggrunds-information for blog-indlægget

Jeg har ikke en sundhedsfaglig baggrund, men er professionel kommunikatør og formidler. Jeg er cand.mag. i retorik og har tidligere arbejdet med forskningsfaglig formidling hos både DR og Videncenter for Arbejdsmiljø. Jeg er altså blot formidler af viden fra de ægte eksperter.

Bogen ‘Livsmedicin’, som uddraget stammer fra, er hjerteblod: Jeg har en drøm om, at tilgangen til kroniske sygdomme og symptomer bliver vendt på hovedet i vores sundhedssystem. Fra at være ‘Her har du noget medicin – husk at leve sundt’. Til at lyde sådan her: ‘Lad os tilpasse din kost og din livsstil til lige netop dig og dine udfordringer – og måske skal vi understøtte indsatsen med medicin’.

Posted in Livsmedicin, Sundhed

2 Comments

  1. Caja Jensen

    Ret interessant at læse. Har selv problemer med mine tarme, og spiser husk for at holde den i gang 😉
    Har gigt og dårligt humør, så vil prøve at omlægge min kost nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :) *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.