Annonce
Menu Luk

Hvorfor ikke behandle livsstilssygdomme med … livsstil?

Når vi nu så klogt kalder det 'livsstilssygdomme', hvorfor lader vi så ikke kost og livsstil være grundlaget i forebyggelsen og behandlingen af dem?
Print mig

Sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og autoimmune sygdomme er i fremmarch i den vestlige verden. Noget i vores livsstil fremmer tilsyneladende disse symptomer, og vi omtaler dem ofte som ‘livsstilssygdomme’. Når vi nu så klogt kalder dem dét, hvorfor lader vi så ikke kost og livsstil være grundlaget i forebyggelsen og behandlingen af dem?


Livsmedicin - din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion
Blogindlægget her er et uddrag af bogen ‘Livsmedicin – din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion’. Læs mere om den sag her >

Levestandarden stiger – og vi bliver mere kronisk syge

Jeg sidder foran en gynækolog. Hun skal hjælpe mig med mine kønshormoner. Helt præcist skriver vi 2012, og min krop producerer ekstremt lidt østrogen, hvorfor jeg – på trods af en fødedygtig alder – er uden cyklus. For en god ordens skyld nævner jeg, at jeg kæmper med fordøjelses- og søvnproblemer, da jeg ved, at begge dele har indflydelse på hormonproduktionen. Jeg når dog ikke langt, før lægen venligt, men resolut skærer mig af: “Lad os nu få styr på hormonerne først!” Derefter går hun i gang med at tale hormontilskud i pilleform.

Det moderne liv har mange lyksaligheder: Vi lever længere end nogensinde før, vores levestandard er høj, og på trods af terrortrusler og gale politikere er verden faktisk et mere fredeligt sted, end den har været længe. Det mystiske er bare, at flere og flere af os bliver mere og mere kronisk syge, fx med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, allergier og autoimmune sygdomme eller – som i mit eksempel, hormonelle forstyrrelser. Nogle argumenterer for, at alt denne dårligdom jo netop skyldes, at vi lever længere, for med alderdom kommer sygdom, det ved du jo godt. Eller gør du?

Problemet med argumentet om, at vi bliver mere syge, fordi vi lever længere, er, at flere og flere børn også bliver kronisk syge. Og vender man blikket mod de såkaldte ‘oprindelige’ folk – dvs. mennesker, der stadig lever som jægere og samlere – ser alderdomsbilledet anderledes ud.

Hvis disse ‘oprindelige’ mennesker undgår at blive dræbt af vilde dyr eller dø i barnefødsler, lever de nogenlunde lige så længe som os. Til gengæld er deres alderdom præget af mindre sygdom og større mental klarhed. Noget kunne altså tyde på, at den moderne måde at leve på gør os syge, og det er vel også derfor, vi så begavet omtaler de kroniske sygdomme som ‘livsstilssygdomme’.

Videnskaben peger på en sammenhæng mellem kost, livsstil og helbred

Forskning inden for vidt forskellige videnskabelige discipliner underbygger tesen om en sammenhæng mellem kost, livsstil og helbred.

  • Stress: De fleste moderne mennesker befinder sig i en mild, men mere eller mindre konstant, stresstilstand. Stress-reaktionen er en overlevelsesmekanisme, der er designet til at blive aktiveret kortvarigt, ikke buldre løs døgnet rundt. Resultatet er da også, at kronisk stressede mennesker oplever forhøjet blodtryk, hæmmet vækst og immunforsvar, langsommere heling, kludder i fordøjelsen og nedsat fertilitet.
  • Søvn: Vi moderne mennesker sover desuden for lidt. Dermed bliver vores kroppe ikke repareret ordentligt, de får ikke reguleret stofskifte og immunforsvar, og hjernen bliver ikke behørigt renset. Søvnunderskud er da også ganske passende sat i forbindelse med både kroniske sygdomme og et kortere liv.
  • Kost: Moderne mennesker spiser også anderledes. I løbet af de sidste 100 år har vi skiftet mange fødevarer ud med ting og sager, der reelt set ikke er mad. Vores kroppe består af og fungerer ved hjælp af dét, vi indtager gennem føden. Meget tyder på, at dette ikke-mad kan skabe problemer, eftersom overvægt, hjerte-kar-sygdomme og allergier blomstrer lystigt frem.
  • Fordøjelse: Så er der tarmbakterierne, der nu viser sig at have stor indflydelse på helbredet, bl.a., fordi de regulerer immunforsvaret. Overdreven brug af antibiotika, flere og flere sterile miljøer og vores dårlige kost har desværre givet de gavnlige bakterier svære vilkår. Helt konkret ser vi flere med sygdomme relateret til immunforsvaret, nemlig astma, allergier og autoimmune sygdomme.
  • Motion: Sidst men ikke mindst rører vi os for lidt. Uden bevægelse sygner kroppen hen, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at den er mere tilbøjelig til at gøre ondt og blive alvorligt syg. Nåhja, og så dør den også tidligere.

Her har vi altså fem områder, som åbenlyst påvirker helbredet negativt hos det moderne menneske. Så vidt jeg kan se, er denne sammenhæng mellem livsstil og kroniske sygdomme så indiskutabel, at jeg er mystificeret over, at kost og livsstil ikke er udgangspunktet for al snak om – og håndtering af – kroniske sygdomme. Men det er det desværre ikke. Ikke i det offentlige system jeg har mødt, i hvert fald.

Sundhedssystemet: Ét problem og én pille ad gangen

Når man opsøger sundhedssystemet med kroniske symptomer eller sygdomme, bliver der kigget på ét isoleret problem, som så bliver matchet med medicin. Der er bestemt ikke noget galt med medicin – medicin kan både lindre og hjælpe – men det kan sjældent fikse de underliggende og sammenfiltrede problemer, som de kroniske symptomer og sygdomme er tegn på.

På min egen vej til bedre helbred har jeg netop oplevet, at det hele hænger sammen. På indviklede og snørklede måder, forstås. Når jeg med egne eksperimenter er lykkedes med at rette op på fx hud- og fordøjelsesproblemer, så har det mest af alt føltes som at stå med et stort og temmelig sammenrodet bundt garnnøgler: Hvis jeg hiver i én tråd, følger der en hel masse andre med. Derfor har det krævet et tålmodigt og omhyggeligt detektivarbejde at løsne skidtet op – ét lille, undersøgende forsøg ad gangen.

Vores kroniske sygdomme og symptomer kan sjældent afdækkes på de 5-10 minutter, der er til rådighed i en almindelig lægekonsultation. Og der er ikke én pille, der kan fikse problemet, både fordi der som oftest er mere end ét problem på spil, og fordi pillen fikser symptomet, ikke problemet.

Derfor drømmer jeg nu om et dansk sundhedssystem, der ser sådan her ud:

  • Alle praktiserende læger er tilknyttet andre faggrupper med fokus på kost og livsstil, fx psykologer, kostvejledere, personlige trænere. Lægerne fokuserer på at ordinere medicin, når dét er nødvendigt, samt at sende videre til andre relevante faggrupper – og altså ikke kun speciallæger – hvis patienten ønsker det. Patienten får med andre ord altid tilbuddet om at få en helhedsorienteret hjælp.
  • Alle patienter har en helbredskoordinator, der sørger for, at al viden samles og koordineres et sted. Det er måske den praktiserende læge, men det kan også være en anden fagperson.
  • Mulighed for op til 1 times konsultationer hos alle sundhedsfaglige personer, så der er tid og plads til at få afdækket alle detaljer og nuancer i en problemstilling.
  • Obligatorisk uddannelse og træning i omsorgsfuld og empatisk kommunikation for alle, der er i berøring med patienter – det kaldes at udnytte placebo-effekten konstruktivt.

Sådan et sundhedssystem vil i langt højere grad kunne forebygge og afhjælpe diverse sygdomme og helbredsudfordringer og dermed – på den lange bane – betale sig langt bedre end den nuværende model. Både økonomisk og menneskeligt, forstås.

For mit eget vedkommende har helhedssynet og detektivarbejdet i dag fået søvn og fordøjelse mere eller mindre på plads, og sørme om østrogen-niveauet – på trods af min nu faretruende høje alder af 39 – er på vej op igen.

Der kan man bare se.

Indlægget her blev bragt i forkortet udgave i Politiken i marts 2019. Du kan stadig finde det online (bag login) under overskriften ‘Lad os fokusere mere på hele kroppen, når vi behandler livsstilssygdomme’

Den vigtige baggrunds-information for blog-indlægget

Jeg har ikke en sundhedsfaglig baggrund, men er professionel kommunikatør og formidler. Jeg er cand.mag. i retorik og har tidligere arbejdet med forskningsfaglig formidling hos både DR og Videncenter for Arbejdsmiljø. Jeg er altså blot formidler af viden fra de ægte eksperter.

Bogen ‘Livsmedicin’, som uddraget stammer fra, er hjerteblod: Jeg har en drøm om, at tilgangen til kroniske sygdomme og symptomer bliver vendt på hovedet i vores sundhedssystem. Fra at være ‘Her har du noget medicin – husk at leve sundt’. Til at lyde sådan her: ‘Lad os tilpasse din kost og din livsstil til lige netop dig og dine udfordringer – og måske skal vi understøtte indsatsen med medicin’.

Posted in Livsmedicin, Revolution, Stress, Sundhed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :) *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.