Menu Luk

Konstant tilgængelig? Sådan beskytter du din og andres fokustid

Konstant tilgængelighed forstyrrer både din og dine kollegers evne til at fokusere. Få forklaringen på, hvorfor fokustid er afgørende, og hvordan én lille vane kan gøre dig og dine kolleger mere effektive.

Konstant tilgængelighed forstyrrer både din og dine kollegers evne til at fokusere. Få forklaringen på, hvorfor fokustid er afgørende, og hvordan én lille vane kan gøre dig og dine kolleger mere effektive.

LÆSETID: 2 min.

“Det er vigtigt, at du er tilgængelig”

“Det er vigtigt, at du er tilgængelig.” Det var svaret fra chefen, da jeg bad om at blive rykket ud af storrumskontoret og få lov til at lukke af for kommunikationskanalerne i kortere perioder ad gangen.

Min begrundelse: For bedre at kunne fokusere på mit arbejde og få mere ro i hovedet.

Men det var vigtigere, at jeg var konstant tilgængelig til at hjælpe andre, end at jeg løste mine opgaver godt og effektivt, og holdt mit stressniveau nede.

Det samme gjaldt mine kolleger. Jeg var ikke noget unikt snefnug. Vi skulle alle være konstant tilgængelige.

Hvorfor fokustid er vigtig

Jeg hører det igen og igen, når jeg taler og skriver om, hvor vigtigt det er, at vi får uforstyrret fokustid i løbet af arbejdsdagen.

Vi skal have fokustid, fordi de fleste af os løser komplekse opgaver. Og vi skal have fokustid, fordi det stresser os at blive forstyrret hele tiden.

“Men vi skal jo også hjælpe hinanden og videndele!”

Dét skal vi. Men først skal vi forholde os til et særligt fænomen på arbejdspladsen.

Et almindeligt fænomen

Når du pludselig bliver i tvivl om noget, vælger du så løsning 1 eller 2 her?

1️⃣ Spørger Maren, fordi det er nemmest. Hun ved det jo.
2️⃣ Prøver at finde svaret eller løsningen selv, inden du forstyrrer Maren.

Langt de fleste vælger 1’eren hver gang.

Jeg siger ikke, at vi ikke skal forstyrre hinanden, når vi virkelig har brug for hjælp. Jeg siger, at vi har en pligt til at prøve selv først. Så bliver Maren ikke forstyrret halvt så meget, og du lærer måske at gøre det selv. Og det er jo teknisk set videndeling.

Skriv dig op til mit nyhedsbrev dernede og få flere konkrete tips til at skabe mere fokustid i hverdagen.

Posted in Effektivitet, Personlig produktivitet, Produktivitet, Samarbejde, Stress, Trivsel