Menu Luk

Kost: Om at blive, hvad man spiser – og så lidt om din oldemor

Jep, den er god nok - mad er en slags medicin for dig!
Print mig

Hvis jeg beder dig om at bygge et hus af flamingokasser, hvor stor en tiltro har du så til, at huset bliver modstandsdygtigt og rart at være i? Ikke synderligt, siger du? Det glæder mig, for der gælder samme kvalitets-logik, når det kommer til din kost: Du kan ikke forvente at have en krop, der fungerer optimalt og er rar at være i, hvis du bygger den op af skrammel. Vi skal se på, hvad der er fornuftig menneskeføde.


Livsmedicin - din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion
Blogindlægget her er et uddrag af bogen ‘Livsmedicin – din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion’. Læs mere om den sag her >

Det rigtige byggemateriale til din krop

På overfladen ser det ud til, at vi mennesker består af hud, hår, muskler, knogler, bindevæv og den slags. Og dét er ikke nødvendigvis ting, som hovedparten af os render rundt og indtager til daglig – i hvert fald ikke alle delene.

Derfor kan det være fristende at forestille sig, at alt dette materiale på sådan lidt magisk vis har manifesteret sig som en menneskekrop, dengang vi blev født – og at materialet i øvrigt bliver ved med at vokse, hele og udvikle sig på præcis samme magiske vis. Det virker rettere sagt som om, at kroppen kender til en slags hemmelig menneske-Silvan, hvor den jævnligt shopper byggematerialer, når kroppen skal udvikles eller repareres.

Det lyder smart, måske ligefrem fristende, men vi ved jo godt, at det ikke er sådan, det hænger sammen. Kravler vi lidt tættere på, består vi jo i sagens natur af en pokkers masse organisk materiale, der er sammensat af en hel masse forskellige molekyler. Og hvor tror du, disse molekyler kommer fra? Fra Silvan? Nej, du har for længst gættet det, for det kommer selvfølgelig fra dét, vi indtager.

Så når du lige suser på McDonalds et par gange om ugen, kværner en gedigen bunke slik i selv samme uge og i øvrigt fylder maven med en hel masse (lidt for) hvidt brød, hvad tror du så, din krop skal opbygge og reparere sig selv med? Personligt forestiller jeg mig, at det er lidt det samme som at forsøge at bygge et hus af flamingokasser: Det er ikke fordi, det ikke kan lade sig gøre, men resultatet er nok ikke det mest modstandsdygtige byggeri, verden har set.

Du får mig ikke til at udpege én særlig diæt, som skulle være særligt mirakuløs for os alle sammen: Vi er alle forskellige, så dét, der fungerer fremragende for mig, fungerer ikke nødvendigvis fremragende for dig. Dog vil jeg tillade mig at servere én tommelfingerregel, der gælder for os alle sammen, i og med at vi alle tilhører dyreracen Homo Sapiens: Vi skal spise rigtig menneskemad! Rigtig menneskemad vil sige fødevarer, som en menneskekrop genkender som foder, om man så må sige.

Nu er vi så heldige, at Homo Sapiens er omnivore, dvs. dyr som kan leve af både planter og andre dyr, så vi er ret alsidige, når det kommer til kost. Problemet er bare, at vi i løbet af de sidste 50-100 år er begyndt at producere fødevarer, der indeholder eller består af komponenter, som hverken minder om planter eller dyr. I bedste fald er det naturlige fødevarer, der er bearbejdet i sådan en grad, at resultatet ligger meget langt fra det oprindelige udgangspunkt. I værste fald kan komponenten slet ikke findes ude i naturen, hvor vi mennesker jo ellers oprindeligt shoppede vores dagligvarer.

Vi skal ikke nødvendigvis tilbage til at spise som stenaldermænd (M/K), men du kan med fordel begynde at have din oldemor i tankerne, når du vælger, hvad du vil spise. Spørg dig selv: “Ville min oldemor kunne genkende det her som mad? Ville hun have det ude i sin køkkenhave eller ude i stalden?” Din oldemor ville fx let og ubesværet kunne udpege – og skaffe! – både køer, salatblade, hasselnødder og æg, men hvis du præsenterede hende for fastfood-udgaven af en cheeseburger, en skål M&M’s samt ingredienslisten på din købe-dressing, ville hun nok tøve lidt. Måske ville hun forsigtigt spørge dig, om de dér kulørte kugler var legetøj til børnene …?

Fordelen ved rigtig mad

De naturlige fødevarer består på makroniveau af proteiner, kulhydrater og fedt, fordelt i et eller andet indbyrdes forhold: Kød, fisk og æg er fx rige på protein, frugt, korn og grøntsager er først og fremmest rige på kulhydrat, mens nødder og kerner er særligt fedtholdige.

Proteinerne er musklernes byggesten: Protein er simpelthen det materiale, dine muskler primært bliver bygget op af, og dermed også forklaringen på, hvorfor så mange af dem, der styrketræner, går voldsomt meget op i at ‘få deres proteiner’ og fx hælder rigelige mængder protein-shake ned i gabet.

Kulhydraterne er den let-tilgængelige energi, der kan gå direkte i dit blod som blodsukker. Kulhydrater er nemlig kemisk set sukkerstoffer, hvilket måske kan virke lidt forvirrende, eftersom din kål og din havre ikke nødvendigvis smager sødt, selvom de primært består af kulhydrat. Dét med at indtage sukkerstoffer er smart, eftersom dine muskler og din øverste etage – den der er bedre kendt som ‘hjernen’ – kører på sukker som energikilde.

Der findes dog flere forskellige typer af de her sukkerforbindelser, og dét er også forklaringen på, at nogle typer kulhydrat går hurtigere i blodet på dig end andre (så det er dét, folk mener, når de taler om ‘hurtige kulhydrater’).

Der er dog også en anden måde at få energi på, og det er via fedtet – evt. det fedt, vi selv har på kroppen. Den menneskelige krop kan nemlig sagtens omsætte fedt til sukker og dermed energi, det tager bare lidt længere tid end med kulhydrat, som jo allerede er sukker. Igen er der også forskel fra person til person, og noget af dét, der afgør, hvor let din krop har ved at omsætte fedt til sukker er faktisk, hvordan du sammensætter din kost på makroniveau; dvs. hvordan du ‘træner’ den til at omsætte dét, du spiser.

Jeg skrev før, at protein, kulhydrat og fedt er dét, de naturlige fødevarer består af, men det betyder ikke, at de unaturlige og stærkt forarbejdede fødevarer ikke består af præcis det samme. For det gør de selvfølgelig, på makroniveau altså. Til gengæld står det skidt til på mikroniveauet i sidstnævnte fødevaregruppe.

Mikroniveauet er dér, hvor vi finder vitaminer, mineraler og kostfibre, og det er netop denne treenighed, der er den primære årsag til, at du skal vælge rigtig mad fremfor det andet snask. Din krop har nemlig brug for så mange vitaminer, mineraler og kostfibre som overhovedet muligt: Vitaminerne og mineralerne skal fx bruges til de mange kemiske processer, der foregår i din krop, og kostfibrene sikrer en god fordøjelse. Den rigtige mad bugner af denne slags næringsstoffer, mens stærkt forarbejdet mad er fattig på den front.

Jeg siger ikke, at du aldrig nogensinde skal indtage fastfood, M&M’s og lignende. Jeg fortæller dig bare, at det ikke er naturligt menneskefoder bestående af fornuftigt byggemateriale for en menneskekrop, og at du derfor bør omgås denne type ‘mad’ med lige præcis dette for øje.

Hvordan du så mere præcist sammensætter din kost, afhænger af din krop, for det er den, der i sidste ende er eksperten og dermed kan fortælle dig, hvad der er godt og skidt for den.

3 gode råd til at få mere rigtig mad til dig:

  • Drop det bleg-gule, dvs. ris, korn og kartofler, til fordel for bunkevis af farvestrålende grøntsager. Der er en lavpraktisk årsag til denne opfordring: En almindelig dansk kost er gerne noget med kød, en hel masse fyld i form af korn, ris eller kartofler, og så måske en enkelt, forkølet broccoli ved siden af. Hvis du til hvert måltid fylder maven op med korn, ris eller kartofler på denne måde, så er der i sagens natur mindre – fysisk! – plads til de bunkevis af farverige grøntsager, som du godt ved, at du burde spise flere af (og jaja, jeg ved godt, at fuldkorn er rige på vitaminer, mineraler og kostfibre, men tro mig, rødkålen, tomaterne, champignonerne, og hvad de nu ellers hedder alle sammen, er dem pænt overlegne).
  • 100 % oldemor-mad: Tag 4 uger, hvor du udelukkende indtager ting, der er baseret på råvarer, som også din oldemor kunne have tryllet frem. Ideelt set mad, du selv har lavet. Se om de 4 uger ikke kan skubbe til både dit velvære, dine smagspræferencer og dine vaner, og dermed til hvordan du spiser, når ugerne er gået.
  • Kost- og velvære-dagbog: Begynd at føre dagbog over, hvad du spiser, samt hvordan du har det. Med ‘hvordan du har det’ mener jeg både konkrete symptomer, men også energiniveau, humør, søvnkvalitet, stressniveau og hvor godt fordøjelsen har det. Om du fører dagbog analogt eller digitalt er lige meget: Det vigtige er, at den metode du vælger, hjælper dig med at spotte eventuelle mønstre i dit fysiske velbefindende, så du kan indrette din kost derefter (jeg bruger selv denne app).

Få flere gode råd og mere viden om kost i bogen ‘Livsmedicin’ >

Den vigtige baggrunds-information for blog-indlægget

Jeg har ikke en sundhedsfaglig baggrund, men er professionel kommunikatør og formidler. Jeg er cand.mag. i retorik og har tidligere arbejdet med forskningsfaglig formidling hos både DR og Videncenter for Arbejdsmiljø. Jeg er altså blot formidler af viden fra de ægte eksperter.

Bogen ‘Livsmedicin’, som uddraget stammer fra, er hjerteblod: Jeg har en drøm om, at tilgangen til kroniske sygdomme og symptomer bliver vendt på hovedet i vores sundhedssystem. Fra at være ‘Her har du noget medicin – husk at leve sundt’. Til at lyde sådan her: ‘Lad os tilpasse din kost og din livsstil til lige netop dig og dine udfordringer – og måske skal vi understøtte indsatsen med medicin’.

Posted in Livsmedicin, Sundhed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :) *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.