Annonce
Menu Luk

Motion: Du behøver ikke løbe

Du behøver ikke at løbe for at få motion - du kan fx vælge at gå eller vandre sådan som jeg gør på det her billede
Print mig

Det skal gøre ondt, før det gør godt, har jeg ret? Nøh, det har jeg egentlig ikke, for når det kommer til motion, er det vigtigste faktisk at få det gjort. Om du vælger at gøre det i små, behagelige doser, i længere og mere ubehagelige stræk eller som en kombination af begge dele, er sådan set op til dig selv. Det vigtigste er, at du bliver ved med at røre dig. Hver dag. Og at du samtidig lytter til og respekterer din krop.


Livsmedicin - din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion
Blogindlægget her er et uddrag af bogen ‘Livsmedicin – din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion’. Læs mere om den sag her >

Hvad motion gør for dig

Menneskekroppen er skabt til bevægelse, ikke til at sidde på en kontorstol eller ligge henslængt i en sofa, uanset hvor komfortabelt det end måtte forekomme. Nogle går sågar så vidt som til at kalde ‘sidning’ for den nye rygning og argumenterer for, at dét at sidde eller ligge for meget slår os langsomt, men sikkert ihjel.

Motion drejer sig dermed om at styrke kroppens evne til at fungere ganske simpelt ved at bruge den: For hver gang du belaster kroppen, vil den ‘modsvare’ belastningen ved at gøre sig stærkere – så længe du husker at give den tid til at restituere, altså. I praksis betyder dét, at jo mere du bruger din fysiske krop – uden at overbelaste den, vel at mærke – des mere vil den kunne yde og levere, inklusiv at modstå sygdomme.

Men hvad sker der – sådan helt konkret – i kroppen, når du rører dig?

Når du bevæger dig, stiger din puls i en eller anden grad, alt afhængigt af hvor meget du anstrenger dig, selvfølgelig. En øget puls betyder, at hjertet pumper blodet hurtigere rundt i kroppen, og det har flere fordele.

For det første laver du i praksis en slags styrketræning for hjertet, der som bekendt er en muskel. For det andet styrker du blodomløbet. Dét betyder, at din krops evne til at transportere blodsukker, næringsstoffer og ilt ud til muskler og organer øges. Det betyder også, at fx dine lunger får mere ilt, og at dine muskler bliver mere effektive til både at optage og forbrænde blodsukker (så ja, dét betyder et mere stabilt blodsukker).

Også dine indre organer har gavn af bevægelse: Hver gang du kræver noget af din krop rent fysisk, skal alle dine organer i sagens natur følge med – og dét styrker dem. Det samme sker for immunforsvaret. Motion virker anti-inflammatorisk på kroppen (dvs. modarbejder betændelsestilstande), det sænker dit kolesterolniveau, og så øger det sørme diversiteten i dit mikrobiom, hvilket er en god ting.

Smider du tilmed en vægtbelastning af kroppen med ind i motions-ligningen, øger du ikke kun din muskelstyrke, men styrker også både knogler og led. Om du bruger din egen eller en udefrakommende vægt til belastningen er sådan set lige meget: Så længe du belaster kroppen med vægt, styrker du den. En ekstra bonus ved styrketræning er desuden, at det styrker både dit nervesystem og din koordinationsevne.

Som du måske kan fornemme, handler motion altså først og fremmest om at udløse det her ‘modsvar’ fra din krop, hvor en belastning udløser en efterfølgende genopbygning, der styrker det belastede område (fordi du rent faktisk giver kroppen tid til at restituere, ik’).

“Men … hvad nu, hvis det gør ondt at bevæge sig?”

Hvad nu hvis du har ondt og derfor har svært ved at bevæge dig? Frygt ej, for her kan bevægelse faktisk også hjælpe! Selvfølgelig skal du passe på din krop, så du fx ikke gør en skade værre end den er i forvejen, men hvor man for år tilbage troede, at fx ondt i ryggen bedst blev behandlet ved at ligge helt stille, har man i dag fundet ud af, at øvelser og daglig bevægelse rent faktisk mindsker smerterne.

Dét skyldes for det første, at spændte muskler og led mangler ilt, hvilket de får tilført mere af, når du bevæger dig, for du husker jo nok, at pulsen stiger, så snart du rører dig. For det andet styrkes musklerne som sagt i kroppen, og leddene bliver holdt aktive og smidige fremfor at blive stive. Det smarte ved dét er, at stærke muskler og smidige led gør mindre ondt.

Alt dette gælder i øvrigt også, hvis du er så heldig ikke at have smerter på nuværende tidspunkt: Motion forebygger simpelthen smerter, af den simple årsag at en krop i god form har mindre ondt.

Hvor lidt kan du slippe afsted med?

Jeg ved ikke, om det er vores protestantiske kulturarv, der gør, at vi ofte tror, at motion skal være ubehageligt for at være godt for os. Spørger du mig, er det allervigtigste i forhold til motion – og andre sunde vaner for den sags skyld – dog er at være vedholdende. Og hvis du har rodet dig ud i noget, som er decideret ubehageligt, hvordan pokker tror du så, det går med at blive ved?

Men hvor meget – eller lidt! – motion skal der så til, for at det rent faktisk er godt?

“Det kommer jo an på …” bliver hurtigt indledningen til ethvert svar på dét spørgsmål, for hvad du bør vælge af motion, hvor ofte du skal dyrke den og med hvilken intensitet den skal udføres, kommer jo an på flere ting: Både din aktuelle fysiske form og helbredstilstand samt dit mål med motionen. Vil du ‘bare’ passe på din krop? Eller har du et specifikt mål med din motion, fx at kunne dødløfte X kg, løbe X kilometer eller måske at kunne nå dine egne tæer, selv med strakte ben?

Hvis vi nu går ud fra, at du ‘bare’ vil passe på din krop og dit helbred, så vil jeg være fræk at bruge anbefalingerne fra en erfaren træningsekspert, nemlig den tidligere atlet og træner, amerikaneren Mark Sisson, der i dag har et mindre sundheds-imperium på nettet: Her tager han udgangspunkt i, hvad mennesket oprindeligt er bygget til, og hvad den moderne forskning løbende fortæller os om, hvordan vi kan optimere vores helbred.

Sisson anbefaler et – i følge mig – dejligt tilforladeligt træningsregime for optimal sundhed:

  • Sprint: 10-15 minutters intervaltræning hver 7.-10. dag med intervaller på 10-20 sekunder, hvor man giver den maks. gas. Og behørigt får vejret igen i pauserne.
  • Løft tunge ting: Træning med modstand, som kan være alt fra klassisk styrketræning med vægte over styrketræningsmaskiner til funktionelle øvelser, hvor man bruger kroppens egen vægt. Gør det 1-3 gange om ugen i 7-30 minutter.
  • Bevæg dig ofte: Gå en tur, tag trappen, jog stille og roligt, kør på din cykel, nap en blid omgang på fitnesscenterets kredsløbsmaskiner – hvad som helst, der får dig i gang og pulsen bare en lille bitte smule op, uden at det føles anstrengende eller ubehageligt. Kom op på 2-5 timer om ugen.

Kilde: Mark Sisson, primalblueprint.com

Og hvordan kan du så gøre alt det på en nem og tilforladelig måde? Både Mark Sisson og vores egen Chris MacDonald har nogle bud nedenfor.

3 gode råd til nem og billig motion:

Få flere gode råd og mere viden om motion i bogen ‘Livsmedicin’ >

Den vigtige baggrunds-information for blog-indlægget

Jeg har ikke en sundhedsfaglig baggrund, men er professionel kommunikatør og formidler. Jeg er cand.mag. i retorik og har tidligere arbejdet med forskningsfaglig formidling hos både DR og Videncenter for Arbejdsmiljø. Jeg er altså blot formidler af viden fra de ægte eksperter.

Bogen ‘Livsmedicin’, som uddraget stammer fra, er hjerteblod: Jeg har en drøm om, at tilgangen til kroniske sygdomme og symptomer bliver vendt på hovedet i vores sundhedssystem. Fra at være ‘Her har du noget medicin – husk at leve sundt’. Til at lyde sådan her: ‘Lad os tilpasse din kost og din livsstil til lige netop dig og dine udfordringer – og måske skal vi understøtte indsatsen med medicin’.

Posted in Livsmedicin, Motivation, Sundhed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :) *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.