Æbleskiver – glutenfri og uden mælk og æg

Med nybagte æbleskiver kan julen bare komme an!

Med nybagte æbleskiver kan julen bare komme an!

Ca. 20 stk.

Ingredienser
5 dl kokosmælk
2 spsk citron- eller appelsinsaft
2 tsk loppefrøskaller
200 g boghvedemel
80 g majsstivelse/Maizena
20 g sukker
1 tsk kardemomme
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
Evt. reven skal af 1 økologisk appelsin
½ L vand
50 g smeltet kokosolie
Endnu mere kokosolie til at stege i

Saml dejen

  • Bland først kokosmælk, citron-/appelsinsaft og loppefrøskaller i en gryde. Varm derefter indholdet op til det er fingervarmt. Lad det stå i ca. 10 min.
  • Bland i mellemtiden boghvedemel, majsstivelse/Maizena, sukker, kardemomme, bagepulver, salt og evt. appelsinskal i en skål.
  • Kom kokosmælke-blandingen i skålen – efter de 10 min., that is – og pisk det hele sammen med en håndmikser. Tilføj vandet og pisk igen. Lad i øvrigt kokosolien smelte i mellemtiden (du kan jo genbruge gryden, du brugte til kokosmælkeblandingen).
  • Pisk til sidst den smeltede kokosolie i dejen: Nu er du klar til at bage æbleskiver.

Den Store Æbleskivebagning

  • Lad en god klat kokosolie smelte i hvert æbleskivehul, inden du starter og pensl hullet godt, også op ad kanterne. Fyld så hullerne med dej – helt op til kanten.
  • Hold godt øje med æbleskiverne, mens de bager: De kan godt blive lidt for glade for belægningen i panden, så forsøg at løsne dem forsigtigt fra hullet, så snart du kan – ellers risikerer du, at de går i stykker, når du forsøger at vende dem.
  • Når du samtidig kan se, at dejen i hullet er blevet lysebrun, vender du hver enkelt skive. Sørg for at ‘lukke’ skiverne ved at stoppe den færdigbagte kant ned i hullet, hele vejen rundt – så bliver dine æbleskiver fint runde.
  • Den enkelte æbleskive er bagt færdig, når du kan stikke i den med en tynd pind, uden at der følger ubagt dej med.
  • Giv hullerne i panden en ny omgang kokosolie, inden du bager en ny runde.

Andre glutenfri æbleskive-opskrifter:


Få en mail, når der er nyt på bloggen

Jeg er også på Bloglovin’, hvis det skulle være >

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.