Annonce
Menu Luk

Aubergine alla carbonara

Bagte auberginer omringet af ost, pancetta og kokosmælk - what's not to like?
Print mig

4 pers.

Ingredienser
3 auberginer
1 løg
2 fed hvidløg
4 pasteuriserede æg
4 dl kokosmælk
400 g pancetta (italiensk bacon)
250 g champignon
200 g friskrevet Pecorino Romano-ost (eller parmesan)
Salt og peber

  • Finhak løget og skær hvidløg i tynde skiver, champignonerne i helt almindelige skiver og pancettaen i mindre stykker. Riv osten.
  • De tre auberginer skæres i små stænger a la pomfritstørrelse. Læg dem på en bageplade og bag dem i en varmluftovn i 15 min. ved 180 grader.
  • Mens auberginerne bager, steger du pancettaen i en sautepande. Pil herefter pancettaen op, så den kan komme til afkøling på en omgang køkkenrulle.
  • Steg nu løg, hvidløg og champignon i sautepanden.
  • Mens alt stegeriet står på: Bland kokosmælk og æg og tilføj også lidt salt og peber.
  • Når løg, hvidløg og champignon har stegt i et stykke tid, tilføjes æggeblandingen sammen med osten og den stegte pancetta.
  • Lad det koge op langsomt, mens du rører jævnligt. Når sovsen begynder at tykne, tilføjer du auberginerne.
  • Lad igen retten koge langsomt op (denne gang under låg), og lad koge et par minutter mere, mens du smager til.

Tip: Det er en stor portion, som ikke nødvendigvis er nem at holde inden for rammerne af en sautepande. Alternativt kan du stege pancettaen på en almindelig pande. Hæld herefter fedtstoffet (og dermed smagen – smid evt. lidt ekstra fedtstof på først, så der bliver noget at hælde af) fra panden og over i en stor gryde, som du så laver selve retten i.

For et lille halvt års tid siden postede jeg opskriften Squash alla carbonara, som er stort set den samme som aubergine-versionen her, men Føtex var løbet tør for squash den anden dag, og så improviserede jeg.

Jeg vil ikke udelukke, at resultatet her er endnu bedre end originalen …

Posted in Aftensmad, Glutenfri, Kød, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.