4 personer
Ingredienser
1 aubergine – find gerne én, der er tyk og buttet
Olivenolie
Salt og peber
4 store tomater
2 modne avokado
100 g røget hellefisk
Evt. 4 træpinde
- Start med at skære auberginen i skiver på ca. 0,5 cm i tykkelse (du skal have mindst 12 skiver ud af den): Placér skiverne på en bageplade og pensl dem med olivenolie. Drys så med salt og peber og bag skiverne i en forvarmet ovn (180 grader varmluft) i 10 min.
- Skær tomater og avokadoer i skiver, mens aubergine-skiverne køler af.
- Saml derefter til fire små burgere, der hver består af disse lag: Aubergine – Tomat – Avokado – Fisk – Aubergine – Tomat – Avokado – Fisk – Aubergine. Sæt evt. en træpind i hver af burgerne, så der bliver holdt lidt sammen på skidtet …
Tip: Servér gerne med tomatpesto og solskins-snask som tilbehør.
PS Der skal lyde en tak for inspiration til min veninde, Mai, som for nogle måneder siden serverede noget a la aubergine-burgeren her for mig og nogle andre tøsebørn. Men Mais version havde fx mozzarella i, så jeg blev da liiige nødt til at afprøve et alternativ fri for mælkeprodukter og andet kravl. Og hey, det blev godt 😀
Skal den serveres varm? Eller går den også kold?
Hej Susanne!
Tjek punkt 2 i opskriften – det er en kold omgang 😉
Mange hilsner,
Line