Menu Luk

Blomkålsalat – alternativ til din kartoffelsalat

Jeg ser din kartoffelsalat og hæver med en blomkålsalat!
Print mig

Salat:
1 blomkål
1-2 røde peberfrugter
250 g cherrytomater
1 bdt radiser
Ca. 250 g emmentaler

Dressing:
250 g græsk yoghurt
Ca. 10 blade frisk mynte
1 tsk tørret persille
½ tsk honning
Lidt stødt chilipulver

  • Start med at lave dressingen: Finhak myntebladene og bland derefter alle dressing-ingredienserne sammen. Smag til med chili og honning og sæt den færdige dressing på køl, indtil den skal bruges.
  • Pluk nu blomkålen i små stykker. Smid stykkerne i et dørslag og overhæld dem grundigt med kogende vand.
  • Skær peberfrugterne og emmentaleren i tern, cherrytomaterne i kvarte og radiserne i skiver.
  • Bland det hele sammen til en salat og vend til sidst dressingen i. Voila, klar til sommerbuffeten!

Tip: Blomkålsalaten er et glimrende alternativ til kartoffelsalat.

Posted in Frokost, Glutenfri, Nøddefri, Opskrift, Salat, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Tilbehør, Vegetar