Annonce
Menu Luk

Bruchetta på glutenfrit brød – med et twist

Glutenfri bruchetta med et twist - det holder ganske godt som forret, skulle jeg hilse at sige
Print mig

Af uransagelige årsager fik jeg en ubændig trang til at lave bruchetta til forret til Nytårsaften 2018. Jeg siger ‘af uransagelige årsager’, fordi jeg aldrig havde prøvet at lave det før – heller ikke før jeg opdagede, at jeg ikke kan tåle gluten. Men det lykkedes sørme – endda med et lille, frækt twist i form af oliven og avokado.

Hvis du generet er glad for tomat og glutenfrit brød – også hver for sig, så kan jeg varmt anbefale min hjemmelavede ketchup og bloggens muntre kategori ‘Glutenfrit brød’.

Men tilbage til den twistede bruchetta:

4 stk.

Ingredienser
4 skiver glutenfrit franskbrød*
2 tomater
5 grønne oliven uden sten
½ avokado
8-10 blade frisk basilikum – eller ½ tsk tørret basilikum
Saft af ⅛ citron
En lille bitte smule honning
Salt og peber
1 lille fed hvidløg
1½ spsk olivenolie

* Forberedelse: Bag dette lowcarb franskbrød.

  • Skær tomater, oliven og avokado i små tern. Hak basilikum fint (hvis det er den friske, du bruger, altså).
  • Vend tomater, oliven, avokado og basilikum i citronsaft, honning, salt og peber. Klem gerne vandet af tomaterne inden, så blandingen ikke bliver alt for våd.
  • Knus hvidløget og bland det med olivenolie.
  • Skær 4 skiver af franskbrødet og rist skiverne i ovnen ved 180 grader (varmluft) i 15 minutter.
  • Smør hvidløgsolien på de 4 skiver og fordel så tomatblandingen på dem. Pynt evt. med et par ekstra blade basilikum.
Posted in Glutenfri, Laktosefri / Mad uden mælk, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Snack, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.