Menu Luk

Carne con coffee – nem og krydret kødsovs

Carne con coffee: Super-nem kødsovs, der smager pokkers godt
Print mig

Du får her en super-nem og velsmagende kødsovs. Kødsovsen har en nært beslægtet fætter i min Sloppy Joes-opskrift, der er lige så nem at lave. Og også smager pokkers godt.

Tips til tilbehør, hvis du vil have mad til 3-4 personer:  Lav en omgang ovnbagt kål-‘pasta’ eller rodfrugter i ovn til kødsovsen. Eller vær vild, som jeg var, da jeg tog billedet øverst og servér kødsovsen sammen med en hel masse bagte rosenkål.

3-4 personer – hvis du tilføjer tilbehør (se ideer ovenfor)

Ingredienser
1 løg
2 fed hvidløg
1 aubergine
1 squash
1-2 spsk kokosolie
400-500 g hakket kød (du bestemmer selv typen)
280 g tomatpuré (2 dåser)
1 spsk instant coffee (evt. koffeinfri)
1,5 spsk dijonsennep
2 tsk paprika
½ tsk cayennepeber
½ tsk lakridsrodspulver
Saften af ¼ lime
1 spsk kokosmælk
Salt og peber

  • Hak løget, skær hvidløget i tynde skiver, auberginen og squashen i små tern.
  • Smelt kokosolien i en sautépande og vend så løg, hvidløg, aubergine og squash rundt i olien.
  • Tilføj kødet, drys godt med salt og peber, og lad så kødet brune.
  • Tilsæt nu tomatpuré, kaffe, sennep, paprika, cayennepeber og lakridsrodspulver. Rør det hele godt rundt, og lad retten simre under låg og ved svag varme i 10-15 min.
  • Rør jævnligt i kødsovsen, mens du tilføjer limesaft og kokosmælk.
  • Smag til med de forskellige krydderier, alt efter smag og behag.
Posted in Aftensmad, Glutenfri, Kød, Laktosefri / Mad uden mælk, Line anbefaler, Nemt og hurtigt, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.