Ingredienser
40 g kokosfibermel
60 g carobpulver*
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
¼ tsk stødt muskatnød
2 modne bananer
2 tsk instant coffee (evt. koffeinfri)
2 nip salt
80 g kokossukker
100 g kokosmælk
50 g kokosolie
25 g mandler
* Kan købes i helsekostforretninger
- Start med at blande de tørre dele i en skål: Kokosfibermel, carobpulver, bagepulver, vaniljepulver og muskatnød. Hak også mandlerne fint – men hold dem for sig.
- Mos så bananerne sammen med instant coffee og de 2 nip salt. Tilføj sukker og kokosmælk, grib en håndmikser og bland så det hele godt.
- Smelt kokosolien og kom den i bananblandingen under omrøring.
- Smør nu en aflang brødform på ca. 1 L: Brug en klat ekstra kokosolie til formålet.
- Hæld den færdige dej i formen, glat den (den er tung og sej i det) og drys de hakkede mandler ovenpå i et jævnt lag. Klap forsigtigt overfladen af kagen, så mandlerne bliver trykket let ned i dejen.
- Bag kagen i en forvarmet ovn på 160 grader (varmluft) i 50 min., og lad den køle af, inden du forsøge at pille den ud af formen.
Pssst… Jeg har også en falsk chokoladekage med snask og en opskrift på snyde-chokolade uden kakao. Og så er der en hel bunke sunde(re) og glutenfri kager at finde på oversigtsiden her. Velbekomme 😉