Annonce
Menu Luk

Rustikke vaniljekranse: Glutenfri, nøddefri og naturligt søde

Rustikke vaniljekranse: Ikke nødvendigvis kønne - hvilket ikke forhindrer dem i at smage godt ...
Print mig

Ca. 25 stk.

Ingredienser
100 g bløde eller udblødte dadler
100 g solsikkekerner
2 tsk kokosfibermel
2 tsk vaniljepulver
20 g tahin

Forberedelse dagen før, hvis du bruger tørrede dadler: Kom dadlerne i en skål og overhæld dem med kogende vand – vandet skal lige præcis dække. Dæk skålen til og sæt den på køl natten over.

  • Tag dadlerne op af væden (hvis du har haft dem i blød natten over, altså) og hak dem groft med en kniv. Mal solsikkekernerne til mel på en minihakker.
  • Kom nu alle ingredienserne i en blender/foodprocessor og lad den køre, til dejen samler sig i en klump.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og gå derefter i gang med at lave små dej-kranse ud af din dejklump: Bræk små stykker af klumpen og rul én for én de små klumper til pølser på ca. 5-7 cm (ca. 1 cm tykke) – dejen er temmelig klistret, så rul evt. på bagepapiret (og husk, at vaniljekransene først og fremmest skal smage godt, ikke nødvendigvis være kønne … *host*). Læg den enkelte dejpølse i en lille, sluttet cirkel på bagepapiret og tryk enderne af den let sammen.
  • Bag vaniljekransene ved 150 grader (varmluft) i 20-25 min.
  • Lad dem derefter køle af på papiret, som du trækker over på en bagerist.


Årets julegave eller mandelgave? Kagebogen 'Søde sundheder - nemme kager uden mel og sukker'. Pris: 99,- incl. forsendelse

Posted in Bagværk, Glutenfri, Jul, Kage, Laktosefri / Mad uden mælk, Lines kager - uden mel og sukker, Nøddefri, Opskrift, Snack, Sojafri, Sødt, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Vegansk, Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.