Annonce
Menu Luk

Simpel græskarsalat

Åh, bagt græskar, din frækkert!
Print mig

Ingredienser
1 hokkaido-græskar
400 g cherrytomater
100 g babyspinat
100 g græskarkerner
Olivenolie
Salt og peber

Dressing
1/3 dl rød balsamico
2/3 dl olivenolie
1/2 tsk dijonsennep
En lille klat honning*
Salt og peber

* Udelad honningen – eller erstat det med et drys lakridsrodspulver – for en 100 % PCO-venlig og vegansk version.

  • Fjern skrællen på græskarret. Flæk det og fjern også kernerne. Skær derefter græskarkødet i mindre stykker på ca. 2 x 2 cm.
  • Vend græskarstykkerne i lidt olivenolie, salt og peber. Fordel dem herefter på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag stykkerne i 20 min. ved 180 grader (varmluft) i en forvarmet ovn. Imens fordeler du græskarkernerne (fra pose – ikke fra græskarret selv 😉 ) på en anden bageplade. Når græskarstykkerne har 10 min. tilbage, kommer du pladen med græskarkernerne i ovnen også (så stykkerne får 20 min. – kernerne 10 min.). Lad derefter både græskarstykker og græskarkerner køle af.
  • Skyl spinaten godt. Skær cherrytomaterne i halve. Bland dressingen (et tip er at komme ingredienserne i et rent syltetøjsglas og derefter ryste hele molevitten sammen – det er meget nemmere ende at forsøge at røre sig ud af det).
  • Kom spinaten i bunden af en skål, fordel græskarstykkerne oven på spinaten og kom til sidst cherrytomaterne på toppen.
  • Servér med dressing og ristede græskarkerner som tilbehør, man selv kan dosere.
Posted in Glutenfri, Laktosefri / Mad uden mælk, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Plantebaseret kost, Salat, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Vegansk, Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.