Annonce
Menu Luk

Grønkålschips med saltlakrids – PCO-venlige, soja- og glutenfri

Sprøde grønkålschips med saltlakrids - en uimodståelig (og latterligt sund) snack
Print mig

Ingredienser
Saften af 1 lime
½ tsk groft salt
Ca. 200 g grønkål
½ tsk rålakridspulver
2 spsk olivenolie

  • Start med at blande limesaft og salt – rør lidt i det, så salten begynder at blive opløst
  • Pluk så grønkålsbladene af stilken og del bladene i mindre stykker. Skyl kålstykkerne og lad dem dryppe af i et dørslag eller – endnu bedre – giv dem en tur i en salatslynge.
  • Vend tilbage til limesaften og rør det sidste af saltet ud, så blandingen er helt flydende. Bland rålakridspulver og olivenolie med den saltede limesaft og kom så både kål og salt-lakridsblandingen i en stor skål: Bland det hele godt og brug hænderne til at massere dressingen godt ind i kålen.
  • Fordel til sidst kålstykkerne på to bageplader (beklædt med papir) og sæt så pladerne ind i en forvarmet ovn (100 grader varmluft).
  • Bag kålen i ca. en time – eller til alle blade er tørre og sprøde (hjælp evt. de våde af dem lidt på vej ved undervejs at flytte dem til tørre steder på papiret – evt. steder, der er blevet tørre, fordi du har tørret dem af med noget køkkenrulle. Alle kneb gælder, når man laver grønkålschips 😉 ).
  • Lad chipsne køle af, inden du kaster dig savlende over dem.

Pssst … der er flere PCO-venlige opskrifter (incl. kager 😉 ) i min digitale kogebog, ‘PCO-venlige opskrifter – din genvej til nem og naturlig hverdagsmad‘.

Posted in Glutenfri, Laktosefri / Mad uden mælk, Line anbefaler, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Plantebaseret kost, Snack, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Vegansk, Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.