Menu Luk

Hjemmelavet müsli – nem og glutenfri

Man behøver sådan set ikke komme müslien på noget. Den kan sagtens snackes for sig selv!
Print mig

Ingredienser
2 søde æbler
150 g blandede nødder
50 g græskarkerner
50 g hørfrø
50 kokosmel
3 spsk vand

  • Hak nødderne groft.
  • Skær æblerne i fire store både, fjern kernehuset og skær herefter bådene i tynde skiver – på tværs, ikke på langs.
  • Bland nu alle ingredienser godt sammen i en skål og fordel så blandingen på to bageplader og i et tyndt lag.
  • Bag müslien i 1 time ved 130 grader i en varmluftovn.
  • Lad den færdige müsli køle af, inden du pakker den ned i en lufttæt beholder (med mindre den skal direkte på din græske yoghurt, altså).

Müslien er min tilpassede version af en opskrift, jeg fik af min fantastiske veninde, Mette. Hvor Mette havde opskriften fra, ved jeg desværre ikke, så jeg bliver jer en ordentlig reference skyldig.

Posted in Glutenfri, Laktosefri / Mad uden mælk, Morgenmad, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Tilbehør, Vegansk, Vegetar

4 Comments

  1. Helle

    Hvor lang tid holdbarhed vil du mene denne opskrift har??
    Fed fed hjenmeside. Har glutenallergi, så tak for de fantastiske opskrifter på kager 🙂

    • Line

      Årh, en uges tid tror jeg bestemt godt, det kan holde sig – hvis man altså lader det blive i bøtten. Og ikke når at spise det hele inden da … 😉

      Og tusind tak for de pæne ord. Apropos kager, så hold øje med bloggen i den nærmeste fremtid: Hvis weekendens eksperiment ellers går godt, så kommer der en dessertkage-opskrift lige om snart!

  2. Iben

    Det er en rigtig god opskrift, som variation synes jeg det smager godt at tilsætte lidt kanel inden bagning. Jeg tror opskriften kommer fra bogen Spis dig gravid. Der er bare den forskel at der skal 1 æble og 1 pære i og at det er med sødemiddel.

    • Line

      Uh, lyder som et godt trick med kanelen 🙂

      Det kan meget vel være, at det er dér, originalopskriften kommer fra: Der var i hvert fald sødemiddel i, kan jeg huske, og som jeg selv har valgt fra …

      – L

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.