Det er overraskende nemt at lave sin egen ketchup. Og fordelen ved dét er, at du slipper for sukkeret og mærkelige tilsætningsstoffer. Så fat din stavblender og kom i gang med ketchuppen (der i øvrigt går godt til de her lige så nemme brunch-omeletter).
Ingredienser
1/2 sødt æble
1 dåse hakkede tomater (400 g)
1 lille løg
1 spsk rød balsamico
Salt og peber
- Skræl det halve æble, fjern kernehuset og skær selve æbledelen i små stykker.
- Hak løget og smid derefter både æble, løg, tomater og balsamico i en lille gryde.
- Kog blandingen ved middelvarme i ca. 20 min. – rør jævnligt.
- Blend.
- Smag til med lidt salt og peber
- Sæt ketchuppen på køl, indtil den skal bruges.
Det prøver jeg
Smager rigtigt godt, især med lidt sennep i. Jeg er bare lidt ked af, at der står den er sukkerfri.
Der er masser af sukker i æbler. Men der skal æbler i ketchup, for at få pølsemandens smag. Hvis du vil lave en ren tomatketchup, så skift æblet ud med stevia, så kan den bruges af sukkersyge.
God opskrift tak
Hej Erik!
Dejligt, at du kan li’ opskriften!
Når jeg skriver om mine opskrifter, at de eventuelt er sukkerfri, er det altid underforstået, at der kan være naturligt sukker i nogle af ingredienserne, som fx i æbler som du selv beskriver det så fint.
Langt de fleste af mine opskrifter er paleo-/stenalder-inspireret, og dermed tilstræber jeg at bruge så lidt forarbejdede ingredienser som overhovedet muligt. Og dét udelukker jo både raffineret sukker og kunstige sødestoffer 😉
Men tak for tippet, anyway – jeg ved, at der er flere af mine læsere, der vil blive glade for det.
Mange hilsner,
Line