Menu Luk

Ingefærshot med æble – på den nemme måde: Blendermåden

Det er ikke kun et æble om dagen, der kan holde doktoren væk - et ingefærshot er en vaskeægte anti-inflammatorisk frækkert
Print mig

Ingredienser
400 g ingefær
1 sødt æble
1 lime
1 L vand

  • Skræl ingefæren og skær den i mindre stykker (eller vælg den dovne måde: Køb økologisk ingefær, drop det dér med at skrælle og vask den i stedet grundigt).
  • Fjern kernehuset fra æblet og skær også dét i mindre stykker.
  • Saml ingefær og æble i en blender, klem saften af limen ned i blenderen og hæld til sidst vandet med derned også.
  • Blend.
  • Lad stå en times tid, så det kan trække.
  • Sigt ingefær- og æblefibre fra – klem så meget af væden af, som du kan – og hæld så på fem små beholdere: Én til køleskabet og fire til fryseren, så du bevarer så mange vitaminer som muligt, så længe som muligt.
  • Voila, nu har du friske ingefærshot til den næste måneds tid.

Tilføj evt. 2 spsk honning, hvis du synes, den bliver for barskt (jer med PCO skal være opmærksomme på, at shots’ne i så fald ikke længere er strengt PCO-venlige – dog vil jeg vove den påstand, at vi er under bagatelgrænsen for det enkelte shot 😉 ).

Tip: Smid ikke fibrene fra ingefæren og æblerne ud. Der er stadig masser af smag i dem, så form dem til små kugler (jeg tager en teske til hjælp) og frys dem ned. Så kan du nappe en ‘ingefær-isterning’ og smide den i en gryderet, hvis du gerne vil have lidt frisk ingefær-æble-smag.

Posted in Glutenfri, Laktosefri / Mad uden mælk, Line anbefaler, Morgenmad, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Populær, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Vegansk, Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.