Jeg lærte den japanske radisesalat at kende, da min bedre halvdel og jeg rejste rundt i Japan i sommeren 2012. Vi blev voldsomt glade for Izakaya-konceptet (læs: Tilbagelænet japansk tapas), hvor vi igen og igen stødte på radisesalaten og forelskede os hovedkuls i den. Hvad andet var der at gøre, end at forsøge at genskabe skidtet derhjemme? 🙂
Server gerne sammen med græskarkerne-paneret laks og bønne-fritter.
Og nu til salaten
Ingredienser
1 stor, hvid kinaradise
Ca. 200 g hvidkål
Ca. 100 g rucola-salat
½-1 rødløg
Til dressingen
4 spsk rød balsamico
2 spsk tamari (glutenfri soya)
1 spsk olivenolie
- Skræl kinaradisen og riv den i grove strimler, snit hvidkålen fint og skær løget i helt tynde både. Skyl salaten.
- Bland radise, kål og salat. Fordel løgene ovenpå blandingen (du ved, sådan lidt dekorativt).
- Saml ingredienserne til dressingen i et glas og ryst dressingen grundigt sammen (husk at sætte låget på glasset inden du ryster, m’kay 😉 ).
- Server salaten med dressingen som valgfrit tilbehør.