Menu Luk

Knasende KakaoMousse – en lumsk konkurrent til chokolademoussen

Knasende kakaomousse - lige til at spise!
Print mig

Ingredienser
1 dl kokosmælk
6 tsk kakao
2 tsk kanel
1 tsk lakridspulver (jeg bruger det her)
3 spsk græskarkerner*
4 spsk rosiner

  • Rør kokosmælk godt sammen med kakao, kanel og lakridspulver.
  • Vend så græskarkerner og rosiner i.
  • Server i en skål.

* Græskarkernerne kan også erstattes af grofthakkede nødder. Jeg er selv blevet stor-fan af at smide hakkede cashewnødder i.

Særligt skarpe læsere vil vide, at cremen til moussen i det store hele er den samme, som kagecremen til den djævelske kokos-kakao-kage, som igen er inspireret af Umahro Cadogan og Lone Rasmussens nøddeblanding i ‘Slip slikket‘.

En dag fik jeg nemlig den – i følge mig selv – geniale idé at kombinere smags-ingredienserne fra cremen/nøddeblandingen med den knasende kakao-kokosmælk, jeg spiser til morgenmad. Og dét var en god idé! Moussen her smager simpelthen så godt, at det er svært at forstå, at den rent faktisk er sund!

NB! Kokosmælkens konsistens bestemmer, hvor cremet moussen bliver. For det meste passer det fint med forholdet ovenfor, men du kan justere creme-faktoren ved at tilføje enten lidt vand eller lidt ekstra kakao, alt efter om du synes, den skal være tyndere eller tykkere.

Posted in Chokolade, Dessert, Glutenfri, Laktosefri / Mad uden mælk, Line anbefaler, Nemt og hurtigt, Nøddefri, Opskrift, Sojafri, Sødt, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Vegansk, Vegetar

2 Comments

  1. Anne

    Hold nu op. Jeg er solgt. Det er så let at lave og det smager virkelig lækkert. Tak for opskriften.
    Hilsen Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.