12 stk
Ingredienser
400 g tørrede dadler uden sten
2 modne bananer
80 g kokosfibermel
50 g kokosolie
1 spsk daddel-lage (laver du helt automatisk)
2 tsk stødt kanel
1 tsk vaniljepulver
2 nip salt
Topping
100 g tørrede dadler uden sten
4 spsk groft kokosmel
2 spsk kokosolie
2 spsk kokosmælk
½ tsk vaniljepulver
2 nip salt
Forberedelse – dagen før: Kom dadlerne til dej og topping i hver sin skål. Tryk dadlerne godt sammen på bunden og hæld så kogende vand over, så dadlerne lige knap og nap er dækket. Sæt låg (eller hvad du nu har) på skålen, og kom den derefter på køl natten over.
- På bagedagen starter du med at pille dadlerne op fra væden. Gem evt. daddel-lagen: Du skal bruge lidt i dejen – og så er den fantastisk i smoothies eller kaffe.
- Kom dadler, bananer, kokosfibermel, kokosolie, daddel-lage, kanel, vaniljepulver og salt i en blender/foodprocessor og blend det hele godt sammen: Lad det gerne køre i nogle minutter.
- Nu kommer du dejen i 12 muffinforme (det er noget med at bruge både en ske og dine fingre: Dejen er sej og klistret) og bager dem i 18-20 min. ved 210 grader (varmluft).
- Mens kagerne bager, bruger du foodeprocessoren til toppingen: Tag dadlerne op af skålen og kom dem og resten af ingredienserne i foodprocessoren. Kør det hele sammen til en ensartet masse.
- Lad kagerne køle af, inden du pynter dem med topping.
Pssst… jeg har flere glutenfri og naturligt søde kager i den lille kagebog, Søde sundheder.