Menu Luk

Klassisk æblekage med kanel – dog på den glutenfri måde

Duften af nybagt æblekage - oh, himmel!
Print mig

Ingredienser
400 g dadler uden sten
1 banan
5 æg
80 g mandler eller mandelmel
60 g kokosolie
1 spsk loppefrøskaller
1 tsk vaniljepulver
½ tsk stødt muskat
2-3 nip fint salt
Revet skal af ½ citron (usprøjtet)

Til toppen
1-2 søde æbler
2-3 tsk stødt kanel

Hvis du bruger tørrede dadler: Mindst en time før – gerne natten over – skal du sætte dadlerne i blød. Kom dem i en skål og overhæld med kogende vand til dadlerne lige præcis er under vand. Dæk skålen til og sæt den på køl.

  • Skær æblerne i kvarte og fjern kernehuset. Skær så de kvarte æbler i tynde både.
  • Blend nu alt – undtagen æblerne og kanelen, som jo er til toppen – sammen på en foodprocessor.
  • Smør en springform på ca. 24 cm i diameter med lidt ekstra kokosolie, og hæld så dejen i formen.
  • Læg forsigtigt æblestykkerne ovenpå kagen, gerne i et fint mønster. Jeg plejer at lægge dem i en slags cirkel, men der er selvfølgelig kunstnerisk frihed her.
  • Drys med kanel, inden du bager kagen i 35-40 min. ved 180 grader (varmluft).

Vil du have flere kager på dadler? Eller bare med æbler? Prøv min kardemommekage eller den nymodens æblekage 🍎

Posted in Bagværk, Dessert, Glutenfri, Kage, Kager: Glutenfri og lidt sundere, Lines kager - uden mel og sukker, Opskrift, Populær, Sojafri, Sødt, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.