Jeg har masser af opskrifter på kager uden mel og sukker her på bloggen, men kokos-kakao-kagen er en af mine første. Hvis jeg selv skal sige det, holder den stadig noget så gevaldigt. Jeg lavede på et tidspunkt en opgraderet version – Djævelsk kokos-kakao-kage – samt en PCO-/diabetes-venlig version. Og så har jeg også en anden mælke- og glutenfri chokoladekage, som er afsindigt populær, nemlig Snydepelsens svampede chokoladekage.
Men først: Kokos-kakao-kagen!
Ingredienser
400 g bløde eller udblødte dadler uden sten
75 g kokosolie
1 banan
4 spsk kokosmel
85 g kakao
Korn af en vaniljestang
6 æg
- Smid alle ingredienserne i en foodprocessor og bland det godt i nogle minutter.
- Smør en form og hæld dejen heri. Jeg bruger en aflang form, der kan rumme ca. 1,5 liter.
- Bag i ovnen i ca. 40-45 min. ved 175 grader varmluft.