Menu Luk

Kransekrumpel – fræk, glutenfri og naturligt sød kransekage

Kransekrumplen er dit små-flabede svar på en sundere kransekage - for manner, den smager altså godt på trods af sundheden!
Print mig

Vi er ganske vist ikke forbi Juleaften endnu, men mon ikke de fleste af os allerede har et øje på den der Nytårsaften, der også rammer os lige om lidt? Derfor får du her et helt og aldeles glutenfrit* alternativt til kransekagen – der tilmed er fri for raffineret, tilsat sukker. Nåhja, fik jeg nævnt, at den også smager helt vildt godt?

Jeg har også en nøddefri version af krumplen. Og er du ragende ligeglad med sukker-indholdet i din nytårsmenu, vil jeg anbefale dig at lave en klassisk kransekage efter min mors opskrift. Manner, den er (også) god!

* Den klassiske kransekage er i princippet også glutenfri, da marcipan offiicielt bliver lavet på mandler, sukker og romessens. Desværre er mange købe-marcipaner ikke lavet på sukker, men glukose udvundet af hvede. Derfor vil gluten-udfordrede, der er meget sensitive, kunne løbe ind i problemer (de knap så sensitive kan være ligeglade).

Nåh, det var kransekrumplen, vi kom fra. Here goes:

6 stk. – gang opskriften op, hvis du skal bruge flere

Ingredienser
200 g bløde eller udblødte dadler uden sten
75 g mandelmel
2 spsk kokosfibermel
2 æggehvider
+ Lidt kokosolie til at smøre bagepapiret med

Pynt
60 g chokolade med mindst 70 % kakao

  • Kør dadler, de to slags mel og æggehviderne godt sammen i en blender/foodprocessor. Lad gerne dejen køre i nogle minutter, så den er så finhakket som muligt.
  • Læg papir på en bageplade og smør lidt kokosolie på papiret, så stængerne ikke hænger i, efter de er blevet bagt.
  • Fordel derefter dejen i 6 stænger/aflange klatter på bagepapiret – glat evt. siderne forsigtigt med en dejskraber, så de får den klassiske kransekage-form (læs: trekantent). Dejen er noget klistret stads, så glem alt om at rulle dine stænger!
  • Bag herlighederne i 15 min. ved 180 grader i en varmluftovn.
  • Lad stængerne køle af og smelt til sidst chokoladen i et vandbad, så du kan pynte stængerne med den, på samme måde som du ville pynte en klassisk kransekage med glasur.
Posted in Bagværk, Chokolade, Glutenfri, Kage, Kager: Glutenfri og lidt sundere, Lines kager - uden mel og sukker, Opskrift, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.