Menu Luk

Kvik-kasserolle med kokos, kål og rejer – PCO-venlig, glutenfri og laktosefri

Kvik-kasserollen er varm, krydret og nem at lave. Det er vel en klassisk win-win-win-situation.
Print mig

Der er god grund til, at jeg har døbt denne opskrift ‘Kvik-kasserolle’. Det er nemlig en nem og hurtig vej til aftensmad til ca. 4 personer. Andre nemme måder at få aftensmad på er Carne Con Coffee eller den cremede sellerisuppe med hvidvin og hvidløg. Men først: En omgang kvik-kasserolle!

4 personer

Ingredienser
2 små rødkål (eller anden kål)
2 fed hvidløg
1 ds kokosmælk (4 dl)
2 spsk tahin
Saft af ½ lime
1 tsk sød paprika
½ tsk røget paprika
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk lakridsrodspulver
¼ tsk stødt muskat
¼ tsk cayennepeber
600-700 g rejer
Salt og peber
Kokosolie til at stege i

  • Start med at snitte kålen i små, tynde strimler og fordel dem i en dyb bradepande, hvor du vender dem i salt og peber.
  • Bag kålen i en forvarmet ovn ved 180 grader i 20-25 min.
  • Mens kålen bager, skærer du hvidløgene i tynde skiver og gør dig derefter klar til at samle noget sovs!
  • Svits hvidløgene i nogle minutter i en stor klat kokosolie på bunden af en sautépande.
  • Kom derefter kokosmælk, tahin, limesaft og alle krydderierne med op i sautépanden og varm det ved middelvarme, mens du pisker ingredienserne godt sammen med et piskeris.
  • Smag sovsen til, alt imens du hælder vandet fra rejerne, som du derefter kommer op i sovsen.
  • Varm sovse-reje-blandingen godt igennem – smag også lige på det igen – inden du kommer den færdigbagte kål derned.
  • Bland det hele godt, inden du serverer.
Posted in Aftensmad, Fisk og skaldyr, Glutenfri, Laktosefri / Mad uden mælk, Line anbefaler, Nemt og hurtigt, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.