Menu Luk

Lun og krydret kyllingesalat

Den er spicy, den kyllingesalat - og der er masser af den!
Print mig

4-5 personer

Ingredienser
2 squash
4-6 røde snackpeberfrugter
300-400 g cherrytomater
2 små blomkålshoveder
1 broccoli-hoved
1 dl kokosmel
1 dl kokosmælk
1 tsk spidskommen
¼ tsk chilipulver
500 g kylling
1 spsk Garam Masala
Kokosolie til at stege i
Salt og peber

Dressing
4 tsk rød balsamico
4 spsk olivenolie
1 fed knust hvidløg
1 tsk friskreven ingefær
Salt og peber

  • Start med at skære squash, peberfrugter og tomater i tern. Ryst dressingen sammen og vend den ned til grønsagsternene. Dæk skålen til og stil den til side, så den kan stå at trække, mens du forbereder resten.
  • Riv blomkål og broccoli groft; enten i hånden eller – for de dovne – på en foodprocessor.
  • Fordel de revne grøntsager i en dyb bradepande og tilføj både kokosmel og en ordentlig omgang salt og peber. Bland kokosmælken med spidskommen og chilipulver og vend også dét ud i bradepanden. Bland det hele godt sammen med hænderne.
  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft) og gå derefter i gang med at skære kyllingen i tern.
  • Når ovnen er varm, skal bradepanden derind. Giv blomkål og broccoli 15 min. – vend det hele en gang ca. halvvejs.
  • Imens steger du kyllingen i kokosolie, Garam Masala, salt og peber.
  • Servér enten som lag-på-lag salat: Blomkål-broccoli nederst, squash-peberfrugt-tomat i midten og kylling på toppen. Eller vælg den mere barbariske tilgang, hvor du møger det hele sammen i én skøn blanding.
Posted in Frokost, Glutenfri, Kød, Laktosefri / Mad uden mælk, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Salat, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.