Ingredienser
500 g boghvedemel + lidt ekstra til formen
2 spsk kokosfibermel
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 tsk groft salt
1 tsk lakridsrodspulver
½ tsk stødt muskat
8 dl vand
1 tsk æblecidereddike
- Bland de tørre dele (dvs. alt andet end vand og æblecidereddike) i en stor skål.
- Tilføj derefter vand og æblecidereddike og rør i dejen, til der ikke længere er klumper i den.
- Find nu en brødform på ca. 1,5 L: Kom lidt boghvedemel rundt på alle flader, så formen bliver ‘melet til’.
- Hæld din dej (der mest af alt minder om grød) i formen og bag brødet ved 250 grader (varmluft) i 25 min. i en forvarmet ovn. Herefter skruer du ned til 180 grader og giver det 15 min. mere.
- Lad brødet køle af, inden du forsøger at pille det ud af formen.
Pssst… jeg har også et langsomt boghvedebrød – der på trods af titlen også er nemt at lave.