Annonce
Menu Luk

Nemt og hurtigt: Krydret sommer-kødsovs

Fyldt med sommerens spidskål og tonsvis af krydderier - og så er det hurtigt at rode sammen!
Print mig

Findes der mon en nem og klima-venlig kødsovs? Det gør der bestemt – tricket er, at fylde godt op med grøntsager og i stedet skære ned på kødet. Og så kan du jo vælge kalkun- eller kyllingekød i stedet for den sædvanlige hakkede okse.

Server gerne kødsovsen sammen med en stor balje salat, fx solskinssalaten eller grill-salaten her.

3-4 personer (hvis du tilføjer noget tilbehør)

Ingredienser
1 løg
1 lille sommerkål/kinakål/spidskål
1 stor klat kokosolie
1 spsk sød paprika
½ tsk røget paprika
½ tsk spidskommen
½ tsk stødt muskat
½ tsk cayennepeber
400 g hakket kød
140 g tomatpuré
1 tsk groft salt
½ tsk lakridsrodspulver
Saft af ¼ lille citron
2 spsk kokosmælk

  • Skær løget i tynde både, kålen i tynde strimler.
  • Tag en sautepande og start med at svitse løget sammen med de to slags paprika, spidskommen, muskat og cayennepeber. Giv det et par minutter.
  • Tilføj så kødet og lad det brune.
  • Herefter kommer du tomatpuré, salt, lakridsrodspulver, citronsaft og kokosmælk og blander det hele godt.
  • Tilføj kålen og bland igen.
  • Lad det hele stå og boble i nogle minutter, til kålen er blevet blød/slatten. Smag så til med salt, cayennepeber, lakridsrodspulver og/eller citron, alt efter hvad du synes, mangler ?
Posted in Aftensmad, Glutenfri, Kød, Laktosefri / Mad uden mælk, Line anbefaler, Nemt og hurtigt, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.