Ingredienser
150 g græskarkerner
150 g solsikkekerner
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
20 g kokosfibermel
½ tsk groft salt
45 g kokosolie + lidt ekstra til formen
5 æg
- Finhak ca. en tredjedel af kernerne (græskarkerner og solsikkekerner).
- Bland så alle de tørre del sammen: Kerner, frø, kokosfibermel og salt.
- Tænd ovnen på 160 grader (varmluft) og smør en brødform på ca. 1 L med det ekstra kokosolie – sørg for at gøre det godt og grundigt.
- Kom nu de 45 g kokosolie ned til kerne-frø-blandingen og ælt olien godt ind i blandingen – brug hænderne.
- Tilføj så æggene og bland noget mere.
- Hæld til sidst hele dejen i den smurte form. Glat gerne overfladen på dejen, når du har fået det hele med over.
- Bag brødet i 1 time i den forvarmede ovn
- Efter bagningen tager du brødet ud af formen og lader det køle af på en bagerist, dækket af et rent viskestykke.
Jeg har også en opskrift på et mere klassisk – og dermed nøddeholdigt – stenalderbrød. For slet ikke at nævne mit sesambrød og mine brunchboller 😉