Herhjemme forsøgte vi for nylig at skrue en stenalder-inspireret nytårsmenu sammen. Som ville være nem at lave, that is.
Og det gik egentlig meget godt, da vi først kom i gang. Så her er, hvad vi skal have at spise nytårsaften:
Forret:
- Fiskesalat med et par skiver stenalderbrød til
Hovedret:
- Kylling i ovn – med basilikum og parmaskinke *
- Rod-Fritter
- Cremet kokossovs med porrer
- Salat
- Lidt mere stenalderbrød (når det nu er der 😉 )
* En ret, der – oppe i mit hoved – hedder ‘Kylling a la Sabina’:
Min tidligere kollega, Sabina, introducerede mig for det snedige koncept at skære en lomme i et kyllingebryst, proppe basilikum i lommen og derefter vikle parmaskinke omkring hele kyllingebrystet (skinken fæstnes med en tandstik eller to).
Herefter skal kyllingen blot have 20-25 minutter i ovnen ved 200 grader (180 grader i en varmluftovn).
Dessert:
- Djævelsk kokos-kakao-kage med friske bær
Og klokken tolv:
- … skal vi selvfølgelig have denne her:
Kransekrumpel – kransekagens frelste fætter
Vi glæder os faktisk allerede …! 😀