Menu Luk

Ovnbagte selleristrimler – piv-frækt alternativ til pasta, glutenfrit forstås

Jeg er helt fjollet med knoldselleri - og dermed også med disse ovnbagte strimler, kan jeg afsløre.
Print mig

Måske er det bare mig, men jeg er helt fjollet med knoldselleri – og dermed også med disse ovnbagte strimler. De passer super-godt til fx Lines Sloppy Joes eller Carne Con Coffe (og så fik du også lige lavet aftensmad til 3-4 personer, dér).

Tilbehør til 4 personer

Ingredienser
2-4 knoldselleri (afhængig af størrelsen)
En god slat olie (jeg bruger sesamolie)
Salt, peber og din yndlingskrydderiblanding

  • Skær den yderste ‘skræl’ (laget med jord på) af selleriene. Skyl og riv dem derefter groft. Jeg bruger selv en foodprocessor, men du kan også vælge at få dagens motion ved at gøre det manuelt (pas på fingrene!).
  • Hak de stykker selleri, der bliver tilovers, enten fordi foodprocessoren ikke kan fange dem, eller fordi du ikke vil rive dine fingre til blods (fair nok).
  • Fordel selleristrimlerne i en dyb bradepande, hæld en god slat olie på dem og kom også salt, peber og krydderiblanding på.
  • Vend det hele godt rundt, så der er olie og krydderier på alt selleri. Fordel så jævnt på bagepladen.
  • Bag i 20 min. ved 200 grader (varmluft).
Posted in Aftensmad, Glutenfri, Laktosefri / Mad uden mælk, Line anbefaler, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Tilbehør, Vegansk, Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.