Menu Luk

Prikket daddelkage – uden mel og sukker

Ikke blot prikket, men også populær. Daddelkagen har det med et være et gæste-hit!
Print mig

Det her er en af mine tidligste opskrifter på mel- og sukkerfri kager. Men det gør den ikke til et kedeligt bekendtskab – tværtimod. Jeg ved tilfældigvis at den er en favorit hos andre end mig selv 😉 Den prikkede daddelkage har slægtninge i både kokos-kakao-kagen og æble-kanel-kagen, så hvis du ender med at elske den prikkede, skal du næsten også prøve de to andre. Men først: Prikket daddelkage!

Ingredienser
200 g bløde el. udblødte dadler uden sten
½ banan
40 g mandler eller  cashewnødder
3 æg
30 g kokosolie
Korn af ½ stang vanilje
80 g mørk chokolade* (70 % kakao)

  • Finhak nødderne på en foodprocessor.
  • Hak chokoladen groft.
  • Smør en aflang bageform på ca. 1 L.
  • Smid alle ingredienserne – bortset fra chokoladen – i en foodprocessor/blender. Blend i nogle minutter.
  • Vend chokoladestykkerne i dejen og hæld derefter dejen i formen.
  • Bages i 30 min. ved 175 grader (varmluft).

Tip: Min tidligere kollega, Helle, har berettet, at man med blot 1½ dl kokosmel kan gøre daddelkagen ‘bounty-agtig’. Tippet er hermed givet videre.

* Hvis du er meget følsom over for gluten, mælk, soja og/eller nødder skal du passe på chokoladen: De fleste mørke chokolader indeholder spor af en eller flere af disse ingredienser. Man kan som oftest få helt ‘rene varer’ i helsekostforretninger (men, oh boy, de koster!)

Posted in Bagværk, Chokolade, Dessert, Glutenfri, Kage, Laktosefri / Mad uden mælk, Line anbefaler, Lines kager - uden mel og sukker, Opskrift, Populær, Sojafri, Sødt, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Vegetar