Menu Luk

Sommersuppe med rejer

Man kan også spise suppe om sommeren. Denne her er fx både frisk og lækker.
Print mig

4 personer – hvis du serverer med brød til

Ingredienser
2 squash
1 porre
400 g champignon
2 fed hvidløg
En stor klat kokosolie
2 tsk tørret estragon
1 dl hvidvin
2 spsk glutenfri grøntsagsfond
4 dl vand
1 ds kokosmælk (4 dl)
½ usprøjtet citron – kun ¼ til saft
½ tsk groft salt
¼ tsk cayennepeber
1 tsk lakridsrodspulver
500 g rejer
Ca. 75 g rucolasalat

  • Skær squashene i tern, porre og champignon i skiver og hvidløgene i tynde skiver.
  • Steg squash, porre og hvidløg – champignonerne skal først i suppen senere – i olie. Tilføj også estragon. Det skal alt sammen foregå på bunden af en stor gryde. Giv det hele et par minutter.
  • Tilføj så hvidvinen og lad det koge op nogle minutter, så alkoholen kan dampe af.
  • Herefter tilsætter du grøntsagsfonden, vand og kokosmælk og lader suppen simre i ca. 10 min.
  • Når tiden er ved at være gået, river du citronskal direkte ned i gryden og slutter af med at klemme citronsaften derned også (jeg bruger kun ¼ af saften – men smag dig frem, ik’). Tilføj også salt, cayennepeber og lakridsrodspulver.
  • Blend suppen med en stavblender.
  • Tilføj til sidst champignon, rejer og rucola og smag suppen til, mens hele blandingen bliver varmet igennem over middelvarme.

Server gerne med en omgang brød til. Jeg kan fx varmt anbefale det her lowcarb franskbrød eller stenalderbrødet – begge dele er piv-nemme at lave og smager godt. Og så er de både glutenfri, mælkefri og PCO-venlige.

Opskriften her er inspireret af en opskrift på squashsuppe, som jeg så i Spis Bedre, venligt udlånt at min søde nabo, Elli.

Posted in Aftensmad, Fisk og skaldyr, Laktosefri / Mad uden mælk, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF, Suppe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.