Menu Luk

Suppe á la Karen (karrysuppe)

Nem, hurtig og velsmagende
Print mig

4 personer

Ingredienser
1 løg
1 spsk karry*
1 dåse hakkede tomater
1 dåse mandariner (jep, det er dem fra desserthylden)
½ L grønsagsbouillon*
2,5 dl fløde
Ca. 200 g rejer
Salt og peber
Brød, fx et nøddefrit stenalderbrød

  • Snit løget i lange, tynde både og svits det i lidt olie sammen med karryen.
  • Tilsæt tomaterne, saften fra mandarinerne og bouillonen. Lad det simre i ca. 5 min.
  • Tilsæt fløde, og lad det koge op.
  • Til sidst tilsættes mandarinbåde og rejer.
  • Lad karrysuppen simre videre, mens du smager til med salt og peber.
  • Suppen serveres med brød og et ansigtsudtryk, der tydeligt indikerer, at du har tilbragt hele dagen i køkkenet, samt en uge på en rejebåd, for at frembringe måltidet.

PS Hvis du spekulerer på, hvem Karen er, kan jeg afsløre, at det er en af mine forældres venner, og at det er hendes opskrift, jeg har tyvstjålet 😉

* Husk at bruge en glutenfri bouillon – eller evt. fond – hvis du har problemer med gluten. Karryen skal du i øvrigt også passe på.

Posted in Aftensmad, Fisk og skaldyr, Glutenfri, Line anbefaler, Nemt og hurtigt, Nøddefri, Opskrift, Sojafri, Suppe

4 Comments

  1. Hanne Jensen

    Jeg er lidt stolt over min storesøster (Karen) , hun har lavet denne suppe til os, den kan varmt anbefales, er bare MUMS !!!!

  2. Line

    Du har så evigt ret, Hanne, den er frygtelig god, den suppe – og nærmest chokerende nem at lave.

    Nu håber jeg så bare, at din søster kan tilgive mig for at smide opskriften ud på Det Store InderNet (på den anden side har jeg allerede givet den videre til så mange, at det nærmest kommer ud på ét 😉 ).

  3. Tina

    Jeg laver også “denne” form for karrysuppe, dog med en dåse ferskner i stedet. Og så bliver det ikke ringere af, hvis man putter snittet icebergsalt i suppeskålen først, inden suppen… Ja bare et foreslag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.