Ingredienser
3 modne bananer
1 dl kokosfibermel
1 tsk vaniljepulver
2 tsk stødt kanel
1 tsk bagepulver
3 æg
75 g kokossukker
50 g kokosolie
- Start med at mose bananer i én skål og samle de tørre dele til kagen i en anden: Kokosfibermel, vaniljepulver, kanel og bagepulver. Smør også en aflang brødform på ca. 1 L: Brug en klat ekstra kokosolie til formålet.
- Tag så en tredje skål og pisk her æg og kokossukker godt sammen med en håndmikser: Det skal blive helt skummende.
- Smelt kokosolien (altså den, der er angivet med gram ovenfor – ikke den, du har brugt til at smøre formen med 😉 ). Hæld den flydende olie i æggeblandingen under omrøring.
- Herefter pisker du de mosede bananer i dejen, og til sidst er det melblandingens tur.
- Tænd ovnen på 160 grader (varmluft) og kom dejen i den smurte form, mens ovnen varmer.
- Bag kagen i den forvarmede ovn i ca. 1 time.
Jeg har hentet inspiration til banankagen fra flere opskrifter, men især fra den fra Sarahs Kager.
Kan varmt anbefales!!
Tak, Katrine 🙂
Men er det også LCHF med den mængde “sukker”?
Lad mig lige tilføje at det ellers er det en fantastisk kage 🙂 Og tak for opskriften
Hey Signe!
Tak for de pæne ord – dejligt at du ka’ li’ den 😀
Og nej, kagen er ikke LCHF, hvilket den heller ikke er tagget op med. Du kan altid tjekke nøgleordene i bunden af mine opskrifter, hvis du er i tvivl: Jeg bruger dem bl.a. til at angive, hvilken kategori den pågældende opskrift falder i.
Mange hilsner,
Line
Jeg kunne godt tænke mig at prøve din Banankage men må desværre ikke få kanel, har du et forslag til erstatning ?
På forhånd tak
Pia
Hej Pia!
Hmmm… jeg tror faktisk, det kunne være lidt frækt at erstatte kanelen med lakridspulver. Hvis du bruger lakridsRODSpulver, gætter jeg på, at du kan bytte lige over ift. kanelen, dvs. 2 tsk. Hvis du bruger RÅlakridspulver (som er mere koncentreret), ville jeg nok nøjes med 1 tsk.
God fornøjelse med det – og lad mig det endelig vide, hvis resultatet holder 😀
Mange hilsner,
Line
Hej Line
Tak for en lækker opskrift 🙂 Desværre hævede min kage ikke op… Æg, sukker, kokosolie og banan var dejligt skummende, men så snart jeg kom mel i, var det som om dejen “sprang” og alt skum forsvandt! Jeg vil høre om kagen kan fryses ned?
Mange hilsener
Mette
Hej Mette!
Velbekomme – dejligt at høre, at den smagte!
Glutenfri kager hæver ikke op på samme måde som ‘almindelige’ kager, eftersom det bl.a. er gluten, der hjælper på hævningen.
Dét med skummeriet er kun, når man pisker æg og sukker, ikke i resten af sammenrodningen af dejen. Jeg har tilføjet kommentaren med, at man skal piske til det skummer, fordi det giver noget luftighed til den færdige kage, at man pisker længe nok.
Det lyder med andre ord helt rigtigt, alt dét du har oplevet ?
Og ja, kagen kan sagtens fryse. Det kan alle mine kager #praktisk
Mange hilsner,
Line