Annonce
Menu Luk

Tilfældighedernes rejegryde

Denne tilfældighed er lavet med bl.a. porrer, fennikel, gulerødder, jordskokker og champignon. Det smagte åndssvagt godt.
Print mig

4 personer – hvis du tilføjer tilbehør

Ingredienser
Tilfældige grøntsager i rigelige mængder*
1-2 løg
1-2 fed hvidløg (kan udelades)
1-2 cm frisk ingefærrod (kan udelades)
1-2 dl hvidvin
400-500 g rejer
1-2 dl kokosmælk (kan udelades)
Friske krydderurter (kan udelades)
Salt og peber

Normalt er jeg meget stor tilhænger af opskrifter, hvor alle mængder er angivet ned til mindste milliliter. Og normalt er det også sådan, jeg udvikler mine egne opskrifter – så føler jeg mig nemlig sikker på, at jeg kan genskabe retten, hvis den bliver god. Eller tweake den fremover, så den rent faktisk bliver god næste gang – i tilfælde at den ikke lykkedes første gang.

Men så var jeg på grøntsagskursus hos Meyers Madhus og blev udfordret, for påstanden fra kokken lød, at man kan smide stort set hvilke som helst grøntsager sammen, og så vil det smage godt. Aha!

Nåhmen, dét lader vi komme an på en prøve:

Her er en basisopskrift, som du – sådan helt på slump – kan kaste tilfældige grøntsager i tilfældige mængder ind i. Og stadig opnå et fremragende resultat med.

Det eneste, du skal være sikker på at have i huset, er løg, en slat hvidvin, en portion rejer og en hel masse grøntsager.

Sådan gør du:

  • Tøm køleskabet for grøntsagsrester – eller tag på shopping efter årstidens grønt: Whatever works.
  • Gå derefter i gang med at findele grøntsager, som gjalt det livet: Grøntsager som normalt tager lang tid at koge igennem skal i småstykker (tænk små tern, tynde skiver revet på mandolinjern eller tynde strimler skåret med en skræller). Grøntsager som normalt er hurtige at koge, kan du aflevere i større stykker (skiver, større tern: Den slags).
  • * Hvornår har du nok, spørger du? Når du sådan nogenlunde kan fylde en skål på 2-3 L med snittet grønt.
  • Finhak nu løget. Har du hvidløg og ingefær i køkkenet, gør du det samme med dem.
  • Steg så løg (og evt. hvidløg og ingefær) på bunden af en stor gryde ved middelvarme: Løgene skal blive bløde, men må ikke tage farve – det tager nogle minutter.
  • Hæld så en god slat hvidvin ned i gryden. Lad det koge i nogle minutter – skru evt. en smule op – så alkoholen damper af.
  • Derefter er det i med rejerne – og kokosmælken og krydderurterne, hvis du har dem. Smid også lidt peber derned. Rør godt, læg så låg på og lad det hele stå at boble i en 5 minutters tid over middelvarme.
  • Tag låget af gryden og smag til med salt og peber, mens det hele bobler videre.
  • Så’ der mad!

Tip: Ovnbagt kål-‘pasta’, hvid grøntsagsmos eller brændte broccoli er oplagt som tilbehør.

Posted in Aftensmad, Fisk og skaldyr, Glutenfri, Laktosefri / Mad uden mælk, Nøddefri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.