Annonce
Menu Luk

Store tunfrikadeller uden mel

Tunfrikadeller: Store - og pokkers lækre
Print mig

8 stk.

Ingredienser
4 dåser tun (ca. 650 g)
1-2 løg
60 g macadamianødder
Revet skal af ½ citron
1½ tsk tørret dild
1/4 tsk fint salt
Masser af friskkværnet peber
2 æg
1 dl græsk yoghurt

  • Klem vandet ud af tunen, smid tunen i en skål og ‘findel’ den så meget som muligt.
  • Finhak nødderne på en foodprocessor og hæld resultatet ned til tunen.
  • Finhak løget, riv citronskallen og lad begge dele følges ad ned i skålen sammen med dild, salt og peber. Rør ‘tørdelene’ sammen.
  • Tilsæt til sidst æg og yoghurt, og rør så det hele godt sammen.
  • Form farsen til store frikadeller: Brug hænderne og klem dellerne godt sammen – så er der mindre risiko for, at de går fra hinanden, når du efterfølgende steger dem på panden.
  • Steg hver delle 5-7 minutter på hver side.

Opskriften er min egen paleo-udgave af Gigtforeningens tunfrikadeller, som min mor fandt på nettet, og som begge mine forældre nu er begejstrede fans af.

Jeg har i øvrigt også en opskrift på almindelige fiskefrikadeller – også uden mel. Prøv dem 🙂

Posted in Aftensmad, Fisk og skaldyr, Glutenfri, Opskrift, PCO-venlig kost / Insulinsænkende kost, Sojafri, Stenalderkost / Paleo / LCHF

4 Comments

  1. Malene

    Hej.
    Rigtig god opskrift. Den er lige til at gå til, og man behøver ikke så mange forskellige ingredienser. Jeg får lyst til at prøve at lave den med røget laks i stedet for tun. Tror du, at der ville komme et godt resultat ud af det?
    Mvh. Malene

    • Line

      Hej Bodil!

      Hmmm … godt spørgsmål. Jeg tror smagsmæssigt, det vil være ganske glimrende, men kokosmælk er jo mere ‘vådt’ i det end yoghurt, så jeg gætter på, at der skal mindre i – måske en halv dl i stedet.

      Rettere sagt, så tænker jeg: Prøv det – men gå forsigtigt frem, du ved, lidt ad gangen … 😉

      Mange hilsner,
      Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.