Annonce
Menu Luk

Placebo-effekten: Hvorfor du skal være rar – også ved dig selv

Du skal være rar - også ved dig selv. Det gælder dit helbred. Sgu!
Print mig

Her i den vestlige verden filosoferer vi jævnligt over, om der mon ikke er en kobling mellem krop og sind? Hver gang jeg støder på den slags tanker, forestiller jeg mig, hvordan de ovre i Asien sidder og slår sig på lårene af grin. I den østlige filosofi har man aldrig skelnet mellem det fysiske og det mentale. Og nu finder videnskaben lige så stille og roligt beviser på, at de har fuldstændig ret, derovre øst på. Det er tid til at komme helt ind i sindet.


Livsmedicin - din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion
Blogindlægget her er et uddrag af bogen ‘Livsmedicin – din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion’. Læs mere om den sag her >

Medicinske forsøg og savlende kæledyr

Placebo-effekten handler groft sagt om forventninger – om vi har en forventning om, at dét der sker med os har en positiv (placebo) eller en negativ (nocebo) effekt. Men forventningen behøver ikke være en bevidst tanke. Selv små indikatorer i vores omgivelser kan skubbe til vores forventninger og dermed til, hvordan vi bliver påvirket – uanset om vi registrerer denne påvirkning eller ej. Undersøgelser viser fx, at den måde vi får en pille på – er lægen venlig og nærværende eller distræt og lidt kold – påvirker effekten af pillen henholdsvis positivt eller negativt. Pillens form, størrelse og farve spiller også ind.

De mest klassiske eksempler på placebo-effekten er de såkaldte placebo-behandlinger, dvs. behandlinger, hvor man giver fx tabletter eller indsprøjtninger, der ikke indeholder virksomme stoffer, og som dermed officielt ikke burde gøre nogen som helst forskel for patienten – men som viser sig at virke alligevel. Adskillige studier har påvist, at placebo-behandlinger har en målbar positiv effekt.

Du kan med andre ord roligt regne med, at hvis din hovedpine forsvinder, når du har taget en Panodil, så er det ikke kun det aktive stof, paracetamol, der har gjort sit arbejde. Det faktum, at du har slugt noget, der ligner en pille, og at du forventer, at pillen vil lette din hovedpine, gør højst sandsynligt også noget ved sagen.

Placebo-effekt bliver også udnyttet i det, man med et fint ord kalder ‘konditionering’. Du har sikkert hørt om det før i den mere dagligdags vending, når vi taler om ‘en Pavlovsk’ reaktion.

Den gode hr. Pavlov eksperimenterede som bekendt med konsekvent at ringe med en klokke, hver gang han gav sine forsøgshunde mad. På den måde konditionerede han vovserne til at forvente mad, når han ringede med klokken. Den psykologiske forventning om mad hos en hund udløser automatisk den biologiske reaktion ‘savlen’. Med tiden skulle Pavlov blot ringe med klokken for at få hundene til at savle: Han behøvede ikke at give dem mad (hvilket jeg dog håber, at han gjorde – bare engang imellem).

Placebo-effekten har en negativ modpol, nocebo-effekten. Nocebo er når negative ord, forventning og/eller handlinger skaber en negativ biologisk effekt. Videnskabsjournalisten Shannon Harvey fortæller fx på sin blog om et forskningsforsøg i Alperne, hvor en forsker bevidst startede et falsk rygte om risikoen for ‘højde-hovedpine’ – et fænomen, der officielt ikke findes.

Forskerens studerende var – ufrivilligt og intetanende – hans forsøgspersoner, og i takt med at rygtet om ‘højde-hovedpine’ bredte sig, var der flere og flere, der begyndte at klage over ondt i hovedet. Man kan da også bilde folk hvad som helst ind, tænker du måske, men undersøgelser af de studerende viste faktisk, at de havde en reel fysisk, målbar reaktion på den tyndere luft. Desuden var deres kortisol-niveau, dvs. stresshormonerne, forhøjet. De psykiske forventninger til situationen havde altså skabt konkrete, biologiske reaktioner i de studerendes kroppe – ikke kun i deres tanker.

Flere og flere studier peger tilsvarende på, at langvarig mental stress både kan udløse og forværre kroniske fysiske lidelser, fx autoimmune sygdomme som sclerose, psoriasis og gigt. Det betyder ikke – og jeg understreger: I-K-K-E – at kroniske sygdomme er psykiske sygdomme. Det betyder ‘bare’, at psykisk belastning kan være en af de mange faktorer, der er på spil i kroniske lidelser, og at man derfor kan have succes med at lette kronisk sygdom ved også at arbejde med tanker og forventninger, inklusiv stresshåndtering.

Videnskaben er altså ikke længere i tvivl om, at placebo-effekten er ægte, og at der dermed er en sammenhæng mellem krop og sind.

Den sociale pille: Du vil gerne være en del af flokken, ik’, Mulle?

Tager vi de evolutionære briller på, forekommer det mig ikke spor mystisk, at vi tilsyneladende er designet til at blive påvirket af selv de mindste ting omkring os, især når disse små ting kommer fra andre mennesker.

Vi mennesker er flokdyr. Det betyder, at vi har overlevet og udviklet os op igennem evolutionen ved at leve tæt sammen med andre mennesker, der på kryds og tværs har hjulpet og passet på hinanden. Vores overlevelse afhænger altså af, at vi er en del af en flok, og af den årsag kommer vores hjerner og kroppe med en slags præ-installerede programmer, der automatisk får os til at hige efter at være og føle os som en del af flokken. Det sidste med selv at kunne mærke og føle det er faktisk det vigtigste. Det er ikke nok, at andre mener, de har inkluderet os i gruppen.

Hvis man vil forstå, hvor grundlæggende dette behov for inkluderende fællesskab er, kan vi blot vende bøtten på hovedet og kigge på modpolen til fællesskabet, nemlig udskillelsen fra flokken, bedre kendt som ‘mobning’. Sådan en udskillelse sætter gang i samtlige overlevelsesinstinkter hos den, det rammer, hvilket i praksis betyder en stressreaktion i fuldt flor, der sætter vigtige processer i stå og er en belastning for kroppen.

Følgerne af mobning kan da også være både fysiske og psykiske fx i form af hjerte-kar-sygdomme, søvnbesvær eller depression – for nu blot at nævne nogle enkelte af de konsekvenser, man har registreret.

Når jeg her taler om betydningen af gode sociale relationer, forekommer det nok indlysende, at de har en positiv effekt på vores mentale helbred, men som du gerne skulle have fanget på nuværende tidspunkt, så stopper herlighederne ikke her. Flere undersøgelser har vist en sammenhæng med vores fysiske helbred. Der er fx større sandsynlighed for at overleve alvorlig sygdom, hvis man har relationerne i orden. Sammenhængen mellem menneskelige relationer og fysisk helbred er så tydelig, at forskere har sat det ind som en faktor i samme kategori som andre veletablerede helbredsfaktorer, fx rygning, alkohol og motion.

Gode relationer og positive forventninger til livet og menneskene omkring dig er altså vigtige brikker, hvis du skal have orden i helbredet.

3 gode råd til at give dig selv placebo

  • Drys placebo på din mad: Ret opmærksomheden mod din mad, når du skal spise og mind dig selv om, at det er godt og nærende brændstof til din krop. Skulle det være en pose Heksehyl eller lignende usundt snask, du netop har åbnet, kan du jo vælge at medsende en lidt anden mental besked, nemlig at du nu tillader dig at nyde denne lille, frække luksus. Pointen er i hvert fald at sende gode tanker med maden – ikke straffende og bebrejdende irettesættelser af dig selv.
  • Skriv taknemmelighedsdagbog: En variant af et positivt fokus er at øve sig i at være taknemmelig hver dag. Taknemmelighed er en yderst potent sag som i adskillige studier har vist sig at have en positiv effekt på det fysiske velbefindende. Start en taknemmelighedsdagbog, hvor du hver dag skriver mindst tre ting ned, som du er taknemmelig for er i dit liv. Og ‘ting’ skal forstås i den bredest mulige forstand: Mennesker, hændelser, muligheder, evner/kompetencer, omstændigheder – you name it …
  • Brug tid sammen med de mennesker, du holder af. Jo mere tid, des bedre. Det her råd er med andre ord svært at få for meget af.

Få flere gode råd og mere viden om placebo-effekten i bogen ‘Livsmedicin’ >

Den vigtige baggrunds-information for blog-indlægget

Jeg har ikke en sundhedsfaglig baggrund, men er professionel kommunikatør og formidler. Jeg er cand.mag. i retorik og har tidligere arbejdet med forskningsfaglig formidling hos både DR og Videncenter for Arbejdsmiljø. Jeg er altså blot formidler af viden fra de ægte eksperter.

Bogen ‘Livsmedicin’, som uddraget stammer fra, er hjerteblod: Jeg har en drøm om, at tilgangen til kroniske sygdomme og symptomer bliver vendt på hovedet i vores sundhedssystem. Fra at være ‘Her har du noget medicin – husk at leve sundt’. Til at lyde sådan her: ‘Lad os tilpasse din kost og din livsstil til lige netop dig og dine udfordringer – og måske skal vi understøtte indsatsen med medicin’.

Posted in Livsmedicin, Stress, Sundhed, Venlighed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig, at du ikke er en spam-robot ved at løse regnestykket her - tak :) *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.