Menu Luk

Reklamer på lineh.dk

Se mig! Se mig! Jeg er en reklame, der forsøger at få din opmærksomhed! #annoying

De er ikke kønne, men de er der: Reklamerne. Her er et par ord om, hvordan jeg har skruet reklamerne sammen – og hvorfor de er der.

Banner-annoncer

Jeg har enkelte banner-annoncer på lineh.dk. De kommer fra Google AdSense og er som oftest baseret på din egen færden på nettet. Det er altså ikke mig, der styrer indholdet. Desværre. Hvad dét betyder for dig som bruger – og hvordan du selv kan påvirke, hvilke data Google samler om dig – kan du læse om her >

Sponsorerede indlæg

Enkelte indlæg er sponsoreret af et firma. Dét betyder i praksis, at de har tilbudt mig at prøve et produkt gratis og – hvis jeg bryder mig om produktet, vel at mærke – omtale det på bloggen. Jeg omtaler rettere sagt kun produkter, som jeg synes er gode.

Mine egne bøger

Jeg har udgivet et par bøger, som jeg jævnligt linker til, hvor det er relevant.

Hvorfor har du reklamer på din blog?

Jeg synes ikke, banner-reklamer er kønne, men de er et praktisk onde, jeg lever med, fordi de dækker udgifterne ved at have et website. Udgifterne er ganske vist ikke store, men de er der, så jeg siger tak, fordi du læser med og – forhåbentligt – bærer over med reklamerne.

KH Line