Menu Luk

Line Hviid – Freelance Scrum Master, Agile Coach & Servant Leader

Vil du have bunker af kvalitetsarbejde fra hånden og også have plads til privatliv og ro i hovedet? Så er du landet det rette sted! Min ambition er at bidrage til større effektivitet, kvalitet og trivsel i arbejdslivet. For dig – og for de teams og organisationer, du er en del af.

Line Hviid - Freelance Scrum Master, Agile Coach & Servant Leader

Her skal du starte

  • Inspiration til din egen dagligdag finder du i blog-indlæggene.
  • Har dit team eller din organisation brug for hjælp, så skal du læse videre herunder.


Er I trætte af kaotiske projekter og arbejdsgange?

Så anbefaler jeg, at I allierer jer med en agil type, der har mindset og værktøjskasse i orden og derfor kan:

  • Drive og facilitere arbejdet og processerne.
  • Bevare overblikket over dét, der skal leveres.
  • Understøtte samarbejdet i og omkring teamet.

Du har nok regnet ud, at jeg er sådan en agil type. Jeg har 20 års erfaring med digitale produkter og it-udvikling og er udstyret med en sær forkærlighed for kaotiske projekter og arbejdsgange. Her fungerer det agile mindset markant bedre end den traditionelle projektledelse, der har det med at kreere forsinkelser, dårlige resultater og frustrerede medarbejdere.

Denne skråsikre udtalelse baserer jeg på 10 års erfaring med agile processer, hvor jeg primært har arbejdet som Scrum Master og Agil Coach. Desuden trækker jeg på min baggrund som professionel kommunikatør, certificeret coach og tidligere personaleleder. 

Jeg kan med andre ord holde styr på både mennesker, planlægning og fremdrift – også på distancen, så I udnytter fleksibiliteten i ikke altid at skulle være til stede samtidig.


Hyr mig

I kan hyre mig direkte eller gå via et af disse konsulentbureauer, som jeg samarbejder med:

7N ChangeGroup People-IT twoday MIND4iT Peak Consulting Group ZENIT Consult


Eller vi kan starte med en kop uforpligtende kaffe – kaffe er altid godt.


Dét får I med mig:

  • AGILT MINDSET: At gå agilt bør ikke være en revolution forlovet med en specifik metode, men en evolution baseret på læring. Vi starter i det små med udgangspunkt i dét vi allerede er gode til. Derfra eksperimenterer vi, lærer og udvikler os. Det er sådan vi lykkes uden at udløse for stor modstand undervejs.
  • STRUKTUR & OVERBLIK: Processen må aldrig overskygge produktet eller den service, vi er sat i verden for at levere. Ved at tilføje struktur og overblik til selv de mest kaotiske opgaver, sikrer vi, at vi rykker på arbejdet – og at vi kan ændre retning, når det er nødvendigt. 
  • PLADS TIL MENNESKER: Det vigtigste for et godt samarbejde er, at de menneskelige relationer er stærke, og at arbejdsgangene er klare – ikke at vi arbejder på samme lokation eller konstant tjekker e-mail. Fokus på relationer og fleksibiliteten i at kunne arbejde remote bidrager til medarbejdernes trivsel, mens plads til fokustid øger kvaliteten i den enkeltes arbejde.

Presse – andre steder, jeg har stukket hovedet frem

Desuden har jeg udgivet bogen Livsmedicin – din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion.