BOG PÅ VEJ: Livsmedicin
Om Line og bloggen
Jeg har det med notesbog-forretninger, som andre kvinder har det med skobutikker: Får jeg først forvildet mig derind, er der risiko for et glødende Dankort. Derfor er jeg helt solgt på Bullet Journal-fænomenet, hvilket jeg fortalte om i min bedre halvdels podcast, work.flow. Her er den skriftlige, illustrerede forklaring på, hvordan jeg bruger min Bullet Journal.
Blog
Det er godt og udviklende at overskride sine egne grænser, og man kan kun overskride grænser ved at gøre noget vildt. Åbenbart. Klassens stille pige overskrider sin egen grænse og udbryder hermed et rungende: “Dét er fandeme noget pis!”
Planlægning og struktur er fantastiske redskaber i en kaotisk og hektisk hverdag. Men det er temmeligt nytteløst at rende rundt at planlægge hele tiden. Har jeg fundet ud af. Her er forklaringen på hvorfor.
Min todo-liste og jeg har et problem. Eller … det er nok mest mig, der har problemet: Jeg stoler nemlig ikke på min egen liste. Så nu har jeg sendt os i terapi.
Jeg er fjollet med at vandre. Man er nemlig tvunget til at tage sig tid og til at være nærværende. Ville dét være smart at inkorporere i hverdagen også? Dét tror jeg nok, det ville! Her er mit bud på hvordan.
Et eller andet sted mellem True Detective og et intensivt coaching-kursus fandt jeg en lille, men vigtig pointe, som – sådan helt uden pis – kan gøre vores verden til et bedre sted at være (spoiler alert: Det er lidt noget hippie-ævl – du ved, om åbenhed og den slags).
Kender du det dér med at springe fra et punkt på todo-listen til det næste uden så meget som at trække vejret i mellemtiden? Det er en dum idé – det er en rigtig dum idé: Pauser rocks!
Vi skal lære at sige: “Pyt!” og “Nej!” og huske at være mega mindfulde, mens vi gør det – sådan tackler vi bedst stress! Dét er uden tvivl rigtigt. Men det er ikke hele sandheden – i hvert fald ikke for mig.
Jeg er blevet piv-god til at stresshåndtere. Hvilket har sendt mig direkte i eksistentiel krise. Men jeg har fundet vejen ud af den igen. Tror jeg nok.
Det er åbenbart blevet decideret trendy at sætte mærkater og diagnoser på sig selv. Jeg er dermed helt med på vognen som erklæret introvert. Men jeg synes faktisk ikke, det er uproblematisk med alle de der kasser.