Planlægning og struktur er fantastiske redskaber i en kaotisk og hektisk hverdag. Men det er temmeligt nytteløst at rende rundt at planlægge hele tiden. Har jeg fundet ud af. Her er forklaringen på hvorfor.
Min todo-liste og jeg har et problem. Eller … det er nok mest mig, der har problemet: Jeg stoler nemlig ikke på min egen liste. Så nu har jeg sendt os i terapi.
Kender du det dér med at springe fra et punkt på todo-listen til det næste uden så meget som at trække vejret i mellemtiden? Det er en dum idé – det er en rigtig dum idé: Pauser rocks!
Har du også nogen gange fornemmelsen af, at livet er en slags aparte tennis, hvor du halser rundt efter alle boldene? Så har jeg en god nyhed: Du behøver ikke ramme en eneste af dem!
Hvis et moderne menneske vil give sig selv et mindre granatchok, så er tricket for det meste at åbne mailens indbakke og give den et enkelt blik. Men man kan faktisk godt tæmme bæstet – og jeg har fundet ud af hvordan!
Er det bare mig, eller har mange et ‘enten-eller’-forhold til planer? Enten følger man dem slavisk. Eller også har man dem ikke. Men planer behøver ikke være diktater: De kan være skitser, der viser, hvordan du kan realisere dine ideer.
Der findes to – og kun to! – fornuftige svar, når andre mennesker beder dig om at gøre noget.
Kender du det med at forsøge at tackle den lange opgaveliste ved at sætte tempoet op? Kender du så også det med, at det ikke virker? Her er tre dogmer for en anden (og bedre) strategi.